Nu er det snart et år siden, at jeg anskaffede mig min Kristuskrans.

Jeg ved, at jeg er troende, men graden af tro varierer fra dag til dag. Konceptet fængede mig imidlertid øjeblikkelig, da jeg stiftede bekendtskab med det ved babysalmesang med Ella, da jeg så vores dejlige præst Marianne bære dette fine lille armbånd. Hun fortalte mig om baggunden og brugen, som kan minde lidt om rosenkransens:

På vandringen med Kristuskransen møder man både inspirationen fra kirkefædrene og fra Østens spiritualitet, formidlet med hjertet dybt forankret i nutidens mennesker. Hver af perlerne får igennem bogen en særlig betydning og ved at bruge perlekransen i bønnen, bliver den en hjælp til at fastholde tankerne og udvikle den personlige meditation.

En del præster benytter kransen som konfirmanters introduktion til kristendommen. Idéen falder i min smag, idet det er op til en selv, hvorvidt, man vil bruge den i forbindelse med bøn, meditation, indlæring eller blot til pynt.

Anyway, min krans er af luksusslagsen med ægte sten og perler og blev fremsendt fra Bethesdas Boghandel sammen med koralbogen til den nye salmebog (en gammel kirkesanger må immervæk følge bare lidt med i udviklingen). Jeg har endnu ikke helt fået den til at fungere som andet end et smykke – men den er rar at finde frem en gang imellem og tage på eller sidde og nusse med, når man er lidt vemodig.

Så måske har den fundet helt sin rette plads hos mig alligevel?

NB. Findes også som app…