Godnat igen

I hver sin verdensdel ligger to lungesyge skabninger og kæmper for livet.

To fightere, to højtelskede helte. En på 94 – en anden på blot 4. Begge har de været i fængsel det meste af deres liv men på intet tidspunkt opgivet drømmen om frihed.

Respiratoren hæver og sænker rytmisk Ellas brystkasse. Den hurtige og overfladiske vejrtrækning er erstattet af dybe åndedrag, der fylder hver en aveole med dejlig ilt.

Tre gange over natten bad jeg om tilsyn fra Intensiv-lægen: “Tilstanden har altså ikke ændret sig markant de seneste par timer, så vi ser tiden an.”

Den lille hundehvalp hyperventilerede sig klynkende gennem de mørke timer. Med mor ved sin side. Hun nægtede at slippe min hånd. Knugede fingrene om mig og den hvide metal-sengehest. Opkast og diarré sølede lejet til – men pletterne blev bare dækket med klude og pudevår. Ella måtte forblive helt i ro for at holde sin saturation oppe.

“Jeg kan ikke få luft”, stønnede hun gang på gang, og jeg skruede yderligere på ilten. Vi hang i klokkestrengen, indtil en af vores gode velkendte læger mødte ind ved daggry. Han var ikke mange minutter om at bestille portør og transportabelt udstyr. Så var vi på vej på Intensiv.

Frem og tilbage er lige langt.

Intubationen foregik hurtigt men i god ro og orden. Ella smilede, da døsen rullede hen over hende og tog al mimik med sig. Hun nåede lige at konstatere, at denne her nye sove-stue ikke var lyserød som den forrige men grå. Grå som regnen, fordi gråspurven er min ven.

Med tunge skridt tøffede jeg hjemvant ud til sygeplejerskernes taske-skabe for at ringe til familien: “Ella er tilbage i koma men sandsynligvis kun for et par dage.”

Denne gang er der nemlig ingen indre blødninger, organsvigt eller akutte kemo-bivirkninger. Man har ganske simpelt bare haft fingrene for langt nede i tøsens lunger i forhold til, hvad de har kunnet kapere. Men prøven blev taget, og behandling på trapperne. Mere har jeg ikke at sige til det.

At hendes krop så – et par timer efter ankomst til Intensiv – vælger at sætte kurs mod hjertestop er en anden historie. Og den får I ikke nu.

For nu skal jeg op og sige godmorgen til min lille stabile Komaged.

22 kommentarer
  1. Lise says: 14. juni 201320:46

    Kender jer ikke, men må alligevel sende de kærligste hilsner om rigtig god bedring. Må dette mareridt snart vender for jer – I er i mine tanker.

  2. Jane says: 14. juni 201311:12

    Jeg græder af medfølelse og vrede. Hvorfor skal I så meget igennem, det er så uretfærdigt. Håber det vender snart – det skal det bare. Knus og kærlige tanker fra mig en fremmed.

  3. Anne says: 13. juni 201323:55

    Altså – tårerne triller. Jeg forstår ikke, hvorfor I skal igennem al den uretfærdighed – det er jo helt, helt forkert :’( Kære Gud, det er NU du skal gribe ind – du skal give lille Ella kræfter og styrke til komme ud på den anden side NU.Du skal blive ved med at give familien styrke til at bekæmpe denne modgang. Kære Dorte.. når jeg læser alt det du skriver, beundrer jeg al den styrke du har og det overskud du har – når jeg tænker på, hvorlænge det her har stået på. Jeg ønsker intet andet end medgang til jer – og jeg troede lige I var ved at være der.. Kh Anne

  4. Diana says: 13. juni 201323:44

    Kære Dorte,

    Hvor gør det bare ondt at læse at det endnu engang skal være et slag i hovedet og være en tilbage gang…
    Du er SÅ sej Dorte, I er SÅ seje…
    Uden tvivl, i er den bedste familie som lille Ella, kunne være i…
    Du er så stærk. Og kæmper med næb og klør…
    Det er bare SÅ uretfærdigt at man skal kæmpe i det her system.
    Det er SÅ uretfærdigt!!!!!

    Kæmpe kram, og knus …
    I har brug for alt den omsorg i kan få. OGSÅ selvom det er fra os fremmede mennesker.
    Kærlige tanker fra Diana,

  5. Diana says: 13. juni 201322:24

    PUUUHA… Dobbelt hjertebanken og åndenød her… Jeg er virkelig ked af Ella nu igen skal opleve modgang. :o ( Ked af det på hele familiens vegne. Hvad er det dog for noget – lille pus altså. :o , Jeg ønsker hende af hele mit hjerte, rigtig god bedring og sender masser af knus direkte ind til jer på riget. Fat mod kære familie, vi håber på bedring snarest!!!! Mange tanker fra Diana

  6. Farmoren says: 13. juni 201320:32

    Ja, Ella og Mandella ( Undskyld! Næsten blasfemi, men det lå lige for med et ekstra L ).

  7. Lone says: 13. juni 201319:24

    Åh nej da. Det er bare ikke rimeligt, at sådan et lille menneske skal igennem så meget. Sender varme tanker til jer alle 4.

  8. berit says: 13. juni 201314:36

    Nej altså. Nu må det snart vennen for jer. Vi tænker sådan på jer. Mads spørg også til ella dagligt. Så i er i vores tænke hele tiden.. knus og kram til jer….

  9. Anita says: 13. juni 201313:32

    Hæng i Ella. Kære Gud giv hele familien fremgang NU!

  10. Inge says: 13. juni 201313:27

    Øv med øv på. Ønsker så inderlig for jer at det snart får en ende og en med fremgang. Det fortjener i bare så meget. Sender 1000 hudløse tanker og tårer men også 1000 tanker og energier om fremgang og helbredelse

  11. Katja says: 13. juni 201313:09

    Hvor er jeg ulykkelig på jeres vegne – selv om jeg ikke kender jer personligt, føles det alligevel sådan gennem din blog. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive, andet end at jeg virkelig håber det så må gå fremad for jer og jeres skønne pige – I har lidt alt for meget, det er næsten ubærligt. Krydser fingre for snarlig bedring til Ella.

  12. Suzette says: 13. juni 201312:56

    Åh nej

  13. Anja says: 13. juni 201312:51

    Sender alle mine positive tanker til Ella og jer. Følger jer dagligt og I er hele tiden i mine tanker. I får mig til hver aften at takke for dagen og livet, ligesom jeg trofast sender gode ønsker i Ellas retning. Det SKAL lykkes – håber, håber virkelig med jer.

  14. Pernille says: 13. juni 201312:23

    Øv- hvor er det bare uretfærdigt – knus til jer alle 4

  15. Tina says: 13. juni 201311:47

    Kære Dorte. Tusind tanker til jer og tak for info. Håber snart hun kommer i behandling så i kan se lidt fremad.
    Kh

  16. Mia says: 13. juni 201311:26

    Jeg kender jer ikke, men følger med i jeres liv og føler med jer og sender jer de varmeste tanker. Du får mig til at tænke på livet og nyde det jeg har endnu mere. Varmeste hilsner fra Mia

  17. Susanne B says: 13. juni 201311:24

    Stakkels, stakkels Jer. I må være tyndslidte. Græder for og med Jer, selvom jeg ikke kender Jer andet end fra dine hudløse opdateringer her på bloggen Dorte. Ord er så fattige, men vi er rigtig mange herude i virkeligheden, langt væk fra Kemoland, der tænker på Jer og sender helende tanker i retningen mod Riget, og den lille Kemo-komaged. Og hepper på, at I all 4 bliver lukket ud af Kemolandet indenfor overskuelig fremtid.

  18. Margit says: 13. juni 201310:40

    Åh no… :( Skrev lige til dig på Facebook, og læser så dette. Søde Dorte. Gid jeg kunne kramme et smil over på dig, men græder for dig lige nu.

  19. Agnethe says: 13. juni 201310:37

    Græder…… Kender ikke hinanden, men føler så meget med jer og alt de i skal igennem!

  20. Dorthe Hansen says: 13. juni 201310:19

    Må i da snart få lidt medgang

  21. Winnie says: 13. juni 201310:03

    For f….. da osse. Nu må det da snart gå den rigtige vej. Men godt at behandlingen er på vej. Mange knus og hep

  22. Yvonne Thygesen says: 13. juni 201310:03

    Altså, hvad i dog må gennemleve. De bedste tanker og ønsker herfra. Sender en bøn op efter, at det må gå fremad fra nu.

Kommenter indlægget