Countdown

To dage til lille EltuBeltu toner frem på skærmen.

Ruster mig.

Til at gennemleve mit livs mareridt på ny. Mit livs kamp. Og måske se den sidste vanvittige tid lidt udefra.

Terapi? Tjooo.

Eller noget …

2 kommentarer
  1. helle sandby says: 21. oktober 201311:29

    åh, jeg forstår du ruster dig. Jeg har “bare” set traileren og tænkt “gud… jeg ved slet ikke om jeg kan tåle at se det hele “live”". Og tænkte bagefter at det dog var en forkælet tanke at få. Forkælet fordi jeg jo har et valg, om jeg vil tænde og se det og bare forsøge at forstå en del, af det I gennemgår.

    Det valg har I aldrig haft – og I har tilmed været i det hele tiden IRL. Måske det lyder lidt knudret, men jeg vil i al fald sætte mig klar, og kiggge med. Har fulgt jer her på bloggen gennem det sidste år, været glad med jer, trist med jer, dybt bekymret med jer og ikke mindst håbefuld hele vejen. Et håb, der for hver dag bliver større og større. Tak fordi du deler og tak for dine smukke ord og Ellas og jeres kamp. Syge børn er ikke for børn eller voksne!

    Kærlig hilsen Helle

  2. Yvonne Thygesen says: 21. oktober 201308:57

    Jeg tror at du vil føle lettelse når udsendelsen har været vist. De bedste hilsner.

Kommenter indlægget