Excuse me?

Hvor højst besynderligt. Føler mig trådt på og smigret på samme tid.

Har det som dengang låsen på min bedstemorcykel blev forsøgt brudt op. Alt for grænseoverskridende og tæt på, men også lidt rart at nogen rent faktisk også så potentialet i det gamle faldefærdige vrag, jeg tøffede rundt på.

En kærlig læser gør mig her til morgen opmærksom på, at der findes en Instagram om Ellas kamp. Med fans, fotos, oversættelser, kommentarer. Og en afsender, der helt gennemført udgiver sig for at være mig. Agter at lukke ned for profilen men skal lige gennemskue hvordan?

NB. Måske en ÆGTE Instagram-Kemoland-pendant slet ikke er nogen ringe idé? Hm.

NB. NB. Dette indlæg tagger jeg “krea“, for det er vel kreativitet på et eller andet plan …

13 kommentarer
  1. Fake | Kemoland says: 14. oktober 201521:43

    [...] har oplevet det før. Skæbne-tyveri. For to år siden var det os, vores fortælling, vores familiefotos, der stod for skud. I et forskruet forsøg på at jagte likes på Instagram. Brugeren blev anmeldt og smidt ud. Men [...]

  2. Dorte says: 20. december 201314:38

    Nå, nu lader det til, at alle de mange fotos er slettet. Profilen ryger vel også snart så. Gad godt vide, om h*n er en, der følger med her på bloggen? For det skete kort efter updaten. Under alle omstændigheder henviste profilen til TV2s indsamling, så man har lov at håbe, der er gået et par kroner ind der om ikke andet …

  3. helle s christiansen says: 20. december 201313:26

    Jeg synes det er usmageligt og krænkende. Sådan noget er en sag for politiet. Jeg håber, du har overskud til at lade dem tage sig af det. Øv. Men glædelig jul og tillykke med de dejlige nyheder om rask knoglevæv. Det er fantastisk. KH Helle

  4. Bodil says: 19. december 201323:04

    Hvor uhyggeligt. Hvis personen ikke har lukket siden, bør du kontakte vedkommende og bede hende gøre det. Tydeligt en der ikke er helt patologisk “normal” – men alligevel.
    De bedste hilsner til jer alle 4 – ønsker jer en rigtig god jul.

  5. Helle sandby says: 19. december 201322:24

    Det er usmageligt og sygt. Det er en sag for politiet. Synes du skal melde det hvis du orker. Øv:-(((

  6. Janni says: 19. december 201321:08

    Det er simpelthen for weird…. og vildt grænseoverskridende og usmagligt – ja, man kunne jo blive ved… Gud, hvor mærkeligt at finde på sådan noget? Og i øvrigt, som førstegangs-kommentarskriver på din blog (som jeg har fulgt de sidste 6 mdr), hvor jeg har jeg dog stor respekt for jeres ukuelige kamp og verdens skønneste søskendepar – I har al den virituel støtte som kan gives videre herfra! Kan kun sætte mig ind en brøkdel af kampen, vi har et hjertebarn på 4 år (som også døjer med andre problematikker), men som også har hængt i bremsen et par gange, og verden bliver unægteligt vendt på hovedet i sådanne vedvarende storme. Kram herfra!

  7. Farmor says: 19. december 201320:33

    Troede ikke, jeg kunne læse noget af det UDEN at være logget på, men ser nu teksten under de stjålne billeder. Især sådan noget som: Har du selv taget alle de billeder? Ja, det har jeg da! Hvad har du taget dem med? Bare med min iPhone! osv. Man bliver næsten helt syg af at se det…..Pyh! Men siden er der altså stadig, den er IKKE taget ned – her torsdag kl, 20.30

  8. Haldis says: 19. december 201316:44

    Har faktisk også været i kontakt med personen tidligere i dag. Troede det var dig, til jeg så denne post. Jeg har faktisk fået personen til at tage siden ned. Håber det ikke sker mere. Jeg beklager virkelig dette skete for dig og søde Ella :(

  9. Yvonne Thygesen says: 19. december 201316:15

    Vældigt mærkeligt. Det værste er da det opdigtede. Håber du/i får opklaret hvem det er der laver den slags. De bedste hilsner.

  10. Anna K says: 19. december 201313:19

    Jeg forstår dobbeltheden. Det er for mærkeligt og samtidigt så synes jeg på en måde også det er godt, med en engelsk version ;) At få budskabet ud til flest mulige. Og h*n lader til at holde sig nogenlunde til manus. Men med lidt for meget fuck, vand og fusk i glasset….!

  11. Diana says: 19. december 201313:11

    DET DER er FANDME frækt og usmageligt !! Det må stoppes straks… Hvad er det personen vil have ud af det? Han/hun er liiiiidt for kreativ på den ufede måde – det er faktisk slet ikke så kreativt – det er DUMT, UÆRLIGT, UÆGTE, UHYGGELIGT og så meget et råb om at blive set/hørt på andres bekostning med den sørgeligste historie som fanger manges omsorgsfulde og medfølende sjæl.
    Personen har ikke selv noget interessant at byde ind med…. Så det er da sååååå fedt at nappe jeres kedelige historie og blive “hørt” – IK’ kreativt !!
    Og sikke en historie at få lidt spræl i gaderne med… MEGA USMAGELIGT!! Bryder mig ikke om uærlige mennesker.

  12. Dorte says: 19. december 201312:47

    Aj, jeg kan altså ikke helt lade være med at læse de forskellige posts. Der er blandt andet en fra i foråret, hvor Ella har det rigtigt skidt på Intensiv.

    “Falske Dorte” skriver: I sit here shaking in nervousness drinking my water, with my daughters screams and crys in the background! This is probably the most scariest moment on this journey so far! FUCK YOU CANCER!!!!

    Må altså grine lidt. Jeg har sgu’ da ikke vand i glasset! Er i frustration ved at drikke mig fuld i hvidvin fra nabo-patientens pårørende.

    Altså!

  13. Anna Nolsøe says: 19. december 201312:38

    Jeg synesærlig talt det er MEGA frækt og usmageligt… Det er absolut ulovligt at give sig ud for være en anden. Hvis det er muligt skulle du da kontakte vedkomne og selv bede ham/hende slette det hele. Tror nemlig ikke du selv kan.. Ellers kontakt politiet. Det ville jeg virkelig gøre…

Kommenter indlægget