Sneengel eller isdronning?

“Velkommen til!”, siger Ella indladende og lukker Noras veninde indenfor. “Denne vej, så skal jeg vise dig, hvor du vasker dine hænder, så vi kan komme op og lege på mit værelse. Gå du med mig!”

Nora står alene tilbage i entréen og mukker. Det var nu ikke den eftermiddag, hun havde planlagt for sin klassekammerat, da hun inviterede hende med hjem. Nu Lillesøsters immunforsvar er på vej op, må hun endelig få venner på besøg. Endelig få gang i det liv som hører en stor ni-årig pige til. Men loyalitet over for familien – vanen med at holde sig i baggrunden – spænder ben og gør hverdagen svær. For vores kære Nora Skyggebarn.

Jeg fikser en bakke med saft, kiks, druer til de to store piger og sætter den ind på Noras værelse. Tilbyder Ella en kop te med mig ude i køkkenet. “Aldrig i livet!”, svarer hun prompte og sparker Storesøsters dør op. “Jeg skal da være med til at lege.”

Pyh, det bliver en hård eftermiddag, den her …

For hvor er det bare vanskeligt pludselig at skulle til at sætte grænser for Kemoged. Nu hvor hun ikke er Kemoged mere. Hun er jo blevet nurset, plejet og har fået lige hvad hun har peget på. Lige når hun har ønsket det. Vi har alle hoppet, sprunget og serviceret. Bare hun kunne lokkes op af sengen, ud af kørestolen, hen til spisebordet: “Næh, se; Ella står, Ella går, Ella spiser!”

“Ella lever!!!”

Hvordan vi finder hjem, aner jeg ikke. Men jeg har fornemmelsen af, at der er lang vej endnu …

5 kommentarer
  1. Farmor says: 19. januar 201413:41

    Ella, din lille finke! Det bliver hårdt at lære, at give plads til Nora, der i forvejen lider af hensynsbetændelse. Knus til begge tøser og til forældrene, de trænger måske mest ……..

  2. Rikke says: 19. januar 201411:41

    Det er da en god start, at du er opmærksom på problematikken – og så må du da vist, i hvert fald når det handler om legeaftaler, i gang med nogle double-dates, så begge tøser har besøg på samme tid. Eller simpelthen formene hende adgang til Noras værelse, når hun har gæster. Men ja, der er da lang vej igen – men det er jo fantastisk, at det nu er dynamikken pigerne imellem, familiemønstre, skænderier og dagligdag det handler om!
    Jeg tænker, at een af udfordringerne vel også bliver at vænne sig til, at det ikke er de kæmpe højder og dybder, man agerer i, men mere små bølgetoppe og dale på den følelsesmæssige front og i dagligdagen. Akutte indlæggelser udskiftet med trælse forkølelser osv. Jeg mener … det daglige liv har en anden slags nerve og den store intensitet i konstant levede i skulle gerne finde en afløser i en ro ved hverdagen og tøsernes daglige udvikling, glæder og udfordringer. Håber sådan I får et dejligt forår i år og kan genfinde jer selv i jeres familie. :-)

  3. Yvonne Thygesen says: 19. januar 201407:01

    Stakkels Nora.Håber inderligt at Nora meget snart får lov at have veninder på besøg uden indblanding fra Ella. De bedste hilsner.

  4. Jette backmann Grubert says: 19. januar 201401:30

    Kær er hun ihvertfald.

  5. Hanne says: 18. januar 201421:58

    Kunne have skrevet fuldstændig dine ord så finder du opskriften så sig til

Kommenter indlægget