Kontrol
Ja, jeg bliver ubehagelig og spydig, når jeg er utryg.
Ja, jeg spørger sikkert meget mere end gennemsnitsforældren.
Ja, jeg er stædig og giver ikke op, til jeg fatter sammenhængen.
Men for helvede hvor man da ikke behøver at være så grådlabil og psykisk fucked som jeg for at have lyst til at løbe skrigende bort. Oven på sådan en behandling.
Kontrol på Riget. Starter med klassisk parkeringskaos og en alt for lang gåtur fra bilen til Opgang 5. Optøer de forfrosne fingre over en kop pulverkaffe i halvsmeltet plastikkrus på TXID-ambulatoriet (som jeg stadig ikke ved, hvad står for?) Ella lægger ud med højt humør og vinduesmaling – afløst af raseritilfælde og blodprøve.
Ja, sådan er det ude i den virkelige verden, Putte, når der ikke mere er direkte adgang til venen; ud med cvk og ind med nålen.
Flere overgreb, mere smerte. På datter og mor.
Endelig lægesamtale fire timer senere – som de sidste i køen. Jeg skældes ud. Får at vide, at det ikke er i orden at springe en aftale over. At vi bare har at troppe op og lægge hofteben til alt, vi indlakaldes til. Uanset hvad de andre kollegaer måtte have fortalt os i telefonen. Jeg raser. Det er ikke første gang, lægerne er uenige og ikke koordinerer indsatsen.
Men er I klar over hvilken frygt og uro det skaber??? Hvis I er blandt de 5.000 danskere, der læser med her, så ta’ da for pokker ved lære og hold munden lukket, til I har en fælles udmelding.
Og prøvesvaret? Helt ærligt så ved jeg det ikke. Jo, trombocytterne var vist steget og leukocytterne holdt sig pænt nede. Men dét, der betød så uendeligt meget for mig i morges, er kommet helt i anden række efter den overfusning i dag. Og så måske også fordi lægen hele tre gange nævnte ordet “recidiv”, selv om hun forsikrede mig, at hun slet ikke mistænkte noget sådan.
“Men derfor er det nu vigtigt, at I dukker op til alle indkaldelserne alligevel”.
Godnat og sov godt.
[...] halvårlige intervaller. Men den kan vi så åbenbart ikke regne med alligevel – ikke ifølge sidste kontrol, hm [...]
Kære D. Jeg forstår godt din frustration, – jeg forstår den virkelig godt!!
Jeg håber alligevel du er ok med mit indspark, – det er kærlig ment.
Jeg har fulgt dig længe, og mærket din sorg og smerte. Jeg “kom ind i billedet” på Ellas 4 års fødselsdag hvor det så aller sortest ud. Jeg har aldrig skrevet til dig før. Nu gør jeg det, fordi jeg håber det kan hjælpe dig.
Når jeg læser dine ord, tænker jeg, at det måske er tid til et lille paradigme skift…..Taknemmelighed over hele linien.
Jeg ved godt det er svært, men jeg tror det er heri din healing ligger:
Tak fordi mit barn lever.
Tak læger, fordi I har reddet min datters liv.
Tak fordi jeg bor i et land hvor det ikke koster penge at gå til læge.
Tak fordi jeg får så meget kærlighed og omsorg fra alle omkring mig og ude i CyberSpace, det glemmer jeg aldrig.
Tak fordi jeg er så talentfuld, at jeg midt i en sorg har haft evnen til at kommunikere og formulere mig, så jeg har rørt mange menneske gennem både TV, internet og min bog.
Tak fordi jeg er så skarp at jeg opdager selv den mindste lægefejl.
Tak fordi jeg selv er sund og rask, så jeg kan være der til at støtte mit barn.
Tak fordi jeg er så indsigtsfuld at jeg kan mærke når mit store barn mangler noget.
Tak, tak, tak…..
Øv dig hver dag….
Mange varme kram
Sikke nogle klokkerhoveder!!! Simpelthen. Sender god karma Dorthe. Tænker meget på jer. Kmus
Hvor blir jeg gal, når jeg læser om din oplevelse. Det er bare helt urimeligt med sådan en behandling. Hold ud, kære Dorte, giv igen. Mange hilsner herfra.
I dag skal man selv have styr på mest mulig. Derfor er det også helt ok at spørge og blive ved med at spørge, indtil man er tryg og har forstået og nej du er ikke hysterisk, du er MOR!!
Kære Dorte – jeg er målløs. Det kan da ikke passe at I skal møde op, når en læge har aflyst jeres tid. Og så den overfusning.. og fire times ventetid! Jeg er rasende på jeres vegne!
Sender lige en stor krammer jeres vej – bare fordi… ❤❤❤
Det er det værste når man får forskellige udmeldinger af forskellige fagfolk, det er så frusterende og ikke fair. Og øv at det skal være sådan en utryg oplevelse at komme til en kontrol, Jeg håber de fagfolk der læser med her tager det til efterretning. Lægerne kan være lige så dygtige det kan lade sig gøre men det hjælper ikke meget, hvis man ikke tør have tillid til dem.
Man burde indlægge hele folketingets sundhedsudvalg plus minister i 14 dage i sus og træk og fortravlet personale og modstridende beskeder fra læger. Så kunne det tænkes at bevilling til personale og behandling med pasning og pleje,ville blive sat kraftigt op.Positive tanker til Ella og familie. De bedste hilsner.
Det vill være helt fantastisk hvis de kunne være enige lægerne, det må da være mega utrygt for barn og forældre
når dem der skal have styr på det ikke har det