Lykkens forår?
Forår i luften. Burde glæde mig. Med mildere vinde og solgule erantis skulle gerne komme håb og glæde. For fremtiden. Over livet.
Men forventning til lys og lun hygge sammen som familie har resulteret i skuffelse og sorg. Gang på gang. Slået tilbage af ondskabsfuld kræft og lunefuld kemo.
Kvalme. Feber. Blodforgiftning. Koma.
Næh, diverse ønsker og bønner har ikke just virket efter hensigten de sidste fire forsømte forårs tid. Og i år? Hvordan med det? Tør man overhovedet rejse sig igen efter seneste stormskade? Forlanger i grunden ikke det helt store: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord – hverken mere eller mindre.
Såmænd bare sådan cirka deromkring.
Krydser fingre for, at I får et rigtig godt forår. Mange hilsner herfra.
Livet er sku svært at forstå. Havde et barnebarn der døde 2 år siden af denne lorte kræft, men livet ser ikke ud til at stoppe dens onde gerninger for familien der, da hans søster fik konstateret en genetisk lunge sygdom kun 1 månede efter.
ja kære dorthe. hvis bare vi vidste at det hele holder og bedringen er stationær, så var det så let. klart at tunge tanker, angst og bekymring fylder. håbr alligvel du holder fast i håbet og roen at det går og livet er i behold. knus
ja, er livet ikke underligt. Vi har været igennem den proces med vores barnebarn. Først er der tiden på hospitalet over flere år, så kommer tiden bagefter, som til tider føles meget værre.