Bagsiden
Baglæns tanker i øjeblikket.
Måske et helt naturligt led i healing-processen, nu jeg har et par børnefri timer om dagen?
Tænker især tilbage til efteråret 2012, hvor vi endnu en gang mistede fodfæste og styrtede lige lukt på røven tilbage til Kemoland.
I ekspresfart.
Ella gik den mest grusomme tid i møde, og måske netop derfor fylder disse måneder så meget inden i mig.
Sjælen vil så gerne rumme alle efterfølgende oplevelser, som kroppen husker så tydeligt. Men noget blokerer, og jeg synes ikke at kunne komme forbi perioden for diagnosen.
Dengang, en af de milde efterårsdage, kom Roskilde Avis på besøg. Jeg havde netop byttet Ella-vagt med Anders på Riget, og kunne lige nå en kaffe med lokal journalist og fotograf, inden Nora skulle hentes. Første møde med pressen. Havde ikke lukket et øje i hospitalssengen den nat; kemogalskaben var i gang. Men det blev til en ok bagsideartikel.
For et par uger siden aflagde avisen os atter en visit. Det er der kommet endnu en bagsideartikel ud af. “Vi er på vej ud på den anden side”, lyder afslutningsreplikken fra mig. Fint citat da. Og sandt.
Eller noget …
Held og lykke med Team Kemoland i dag den 30 -31 august. Krydser fingre for tørvejr og et godt indsamlingsresultat.
Jeg genkender det, du beskriver i forhold til at have fået det bedre, men stadig ikke være rask efter 16 års alvorlig sygdom. Det er ikke sådan lige at ryste af sig. Det tager tid at vende sjælen til det nye, åbenbart. Plus at al glæde også er forbundet med sorg i første omgang. Sorg over først at opleve dette nu, sammen med mine børn for eksempel. Jeg er ny på bloggen, men vil meget gerne læse dine refleksioner. KH Lisbet
Normalt Dorte. Hamrende normalt. Du kommer videre….det tager bare en masse tid. Det hele skal bearbejdes. Skriv. Igen. Ikke til nogen, bare til dig selv. Skriv igen om alt det der skete og hvad det gjorde ved dig. Du er nødt til at gå det hele igennem igen. Men du kommer videre Dorte. Det gør du.
Dejligt billed. Gode tanker og hilsner til jer alle fire.Ønsker jer god Stafet for livet og at rigtig mange vil deltage. De bedste hilsner.
Kemoland efterlader desværre nogle ” skoldet” mennesker, små og store. Det vil tage tid og så igen tid at hele, og med tiden opdager man at noget er forandret. Kemoland forandre en, på godt og ondt… Synes jeg ❤️
Hvor er Ella en helt igennem smuk pige, hun kommer til, at bringe en masse drenge hjerter i kog
Fantastisk at se Ella med sit skønne ansigt og en masse hår
Dejligt at i er på vej ud på den anden side. Husker de mange dage jeg sad og tjekkede for opdateringer om Ellas tilstand og håbede inderligt på bedring. Derfor er det skønt at se jer to der side om side – mor og datter – to skønne væsener der har sat spor i mange – en virkelig dygtig skribent og sin smukke lille historie Ella 
Tak i to fordi vi måtte følge med <3