Efterårsferie – eller noget …

Ugens aktiviteter på plads: Sommerhustur med Mormor, Fætter og Kusine, et par dage hos Farmor & Farfar samt enkelte gæstebud og legeaftaler pænt plottet ind i kalenderen.

Voila! Styr på sagerne, så må jeg vist være glad …

Dér ta’r man så bare lige fejl. Stressen jager gennem brystet ved nattetide. Ind og kigge til Ella, ind og kigge til Nora – begge sover sødt. Lille tår te at slappe af på og tilbage i seng. Må hellere se at få lidt søvn.

Hm, ikke muligt. Heller ikke i nat.

Solen er oppe, ungerne ligeså. Zombi-mor løfter blyklods af et hoved fra puden. Mødes af et par meget røde øjne. Betændelsen klistrer vipperne sammen. En time senere kommer hosten, kulderystelserne og feberen. Ella er blevet syg. Tøjet af ungen, væske galore, opkald til Riget, fat i pencillin og panodil fra akut-tasken, på apoteket efter dråber. Pis.

Bliver det nogensinde anderledes?

Skuffelsen er ikke til at tage fejl af. De velkendte nedslåede blikke, de små nå-men-det-er-vi-jo-så-vant-til-sukke.

Nu står det pludselig lysende klart, hvorfor jeg har haft så svært ved den stramme ferieplanlægning. Panikken, uroen. Der skulle jo kun én enkelt lille uforudset hændelse til, så ville det hele køre af sporet. Stakkels piger.

“Vi aflyser endnu ikke noget men ser tiden an”, aftaler vi og skruer op for den hjemlige hygge: Multifarvede kastanje-spindelvæv, cremet chokomousse og slumber party i soveposer.

Mens vi venter. Som så ofte før …

1 kommentar
  1. Mormor says: 13. oktober 201400:11

    Ah, nej – nu havde vi lige glædet os til en hel fætter-kusine-tur til Rørvig – som den vi kun har prøvet en enkelt gang før – hvor jeg var heldig at havde alle fire, skønne unger med sidste år.
    Håber stadig at Ella er rask nok til i morgen. Kærlige knus og kram fra Mormor.

Kommenter indlægget