Never Ending Story vol. II

Lørdag morgen
41 år. Hm.

Lørdag aften
Ella putter allerede under dynen, inden de sidste gæster er gået. Uhyggeligt hvid om munden, rød om øjnene. Klokken er mange, men Nora nægter at gå i seng. Har en fem milliarder projekter, der liiige skal afsluttes først. Endelig ro – tid til lille Facebook-status:

TAK for de mange hilsner – de varmer hver og én. Dagen bød på dejlig bedste/moster/onkel/fætter/kusine-hygge, turkis lagkage og fine gaver, herunder: Hjemmelavede smykker, bøger, en edderkop, havegrej, lidt til garderoben, et kursus, find-hjem-og-find-nøgle-apps, cool cash, havfruer og bananrobotter.

Søndag morgen
Anelse bedring. Vi shipper Storesøster afsted til svømmehals-fest med klassekammeraterne og vælger at holde fast i Lillesøsters playdate. Den har hun set frem til.

Søndag aften
Tiltagende hoste og slattenhed. Akuttasken findes frem. Ella har feber og må opstartes i bredspektret antibiotika. Endnu en lungebetændelse. Endnu en søvnløs nat.

NeverEnding Story …

2 kommentarer
  1. Maria Hoffbeck says: 5. februar 201521:32

    Godaften og I har mine dybeste medfølelser.
    Jeg kan ret præcist sætte mig ind i hvordan I og Ella har det.
    Den lille pus, håber på bedring. Hvile og atter hvile…………….og skærmes fra bakterier, virus mv.

    Der er mange ting i det at have kræft, det er ikke kun smerten, sorgen, angsten osv.
    Der er så meget, der er så svært at forklare, fordi man skal prøve enten selv at have alvorlig kræft eller være omsorgsperson for en alvorligt kræftsyg.

    jeg var kun 21 år, da jeg fik alvorlig leukæmi og var ved at dø, det har jeg siden været mange gange, jeg har leukæmi på 3.år og har fået mange bivirkninger, knoglenekrose, hvor jeg har fået to nye hofter og lårben og mangler nu to nye knæ, skinneben og ankler, men da mit leukæmi blussede op ved sidste operation, har de måtte undlade at operere mig, så ligger her med enorme smerter og bruger kørestol.
    Tror jeg kan følge jer og Ella.

    Jeg startede en blog da jeg lå allermest syg, her kunne jeg skrive om leukæmi og være kreativ på mine mange stille måder.
    Jeg håber Ella har nogle for hende nogle rare ting at foretage sig, når hun ligger i sengen. At få tankerne væk fra sygdom kan betyde meget for livet og håbet.

    I er velkommen forbi min blog, ude i højre side finder I punktet “Min leukæmi”
    Knus til Ella :-)

  2. Katja says: 3. februar 201517:02

    Nu har jeg efterhånden læst en del af din blog, og jeg synes du skriver virkelig godt, og fangende du er god til det med ord synes jeg. Åh jeg kan godt forstå, at det er svært når Ella bliver syg, fordi det får dig til at tænke på alle de gange i gennem tiden, hvor hun har haft det rigtig skidt. Jeg sender en masse gode tanker, og energi. :)

Kommenter indlægget