Passende overskrift efterlyses …

“Nå Dorte, hvordan har du så tænkt dig at komme tilbage på arbejdsmarkedet?”

Rundbordssamtale. Fem fagpersoner – en læge, en psykolog, en jobkonsulent, en børne/familie-sagsbehandler, en socialrådgiver – og så lille mig.

Smækker forvirret spørgsmålet tilbage, hvor det kom fra; jeg er da vel for hulen ikke eksperten? Har ligesom aldrig siddet i lorten før. Man kunne måske forvente et udspil fra kommunens egen side, eller?

Efter halvanden time står det soleklart: For at jeg fortsat kan modtage mine sygedagpenge, SKAL der være flueben ud for rubrikken “Ressourceforløb igangsat”. Uanset om det så er i form af skemalagte tudeture hos egen læge, gruppe-chitchat med andre lost cases eller – og her lærte jeg sgu’ noget nyt – ukrudtsbekæmpelse og mindfulness i en såkaldt terapihave. Hva’behar’?

Sidstnævnte lyder for absolut weird til at gå glip af, så den er jeg da med på (selv om jeg måske nok mest af alt har brug for lidt fred og ro efter fem år ved fronten …)

Anyway, handlingsplan lagt, lettet stemning, mødet hæves, hjem til eftermiddagskaffe.

For automaten ude på kontorgangen – den brygger skam kun til kommunens egne ansatte.

Til orientering …

2 kommentarer
  1. “Hører du stemmer?” | Kemoland says: 13. april 201517:37

    [...] Terapihave-projektet viste sig at være løbet tør for fondsmidler, så der måtte alternativt ressourceforløb til. Og det kunne så eventuelt hedde en PTSD-pakke. Fandt min læge og jeg ud af i fællesskab. [...]

  2. Helle B says: 12. marts 201521:48

Kommenter indlægget