Skriveskole vol. II

Så er vi nået til skriveskolens 2. opgave. Gruppen er aktiv og kommenterer konstruktivt på hinandens tekster. Det er sgu’ sjov adspredelse, må jeg sige. Alors:

Diplen
Det hvide lagen kradser en anelse, da det lander på hans ansigt. Daler ned og dækker resten af kroppen. Langsomt – måske tøvende?

Snert af lettelse, da de fem djævle lukkes ude og nu kun anes som lodne skygger. Fra hans skjul. Hans fængsel.

Lærredsstoffet lægger sig køligt mod ansigtet ved første åndedrag. Ved næste og næste igen dog fugtigt og klaustrofobisk klæbende.

Grinene bliver afløst af rytmiske råb. Der skubbes, hives. Eufori.

Hagen krænges bagover, halsmusklerne spændes. Snipperne samles i en fast knude bag hans ryg og presser armene stramt ind mod hofterne. Han kan ikke længere skelne stemmerne, skyggerne fra hinanden. Der er stødt flere præfekter til. Den voksende mængde omslutter scenen. Hans scene. En sovesal som kulisse; tyve senge – ti mod gangen, ti mod parken.

Fødderne løfter sig fra de slidte renskurede planker. Han bæres. Snesevis af hænder fører ham opad. Mod flimrende skarpt lys. Madrassen knirker, da han forsøger at finde balancen. En vinduesplads. Eftertragtet i midsommeren for liflig brise, forhadt i isvinteren for sne på øjenbryn og dyne.

Frisk luft trænger gennem maskerne. De halvstive og groft vævede masker. Han er ude. I det fri. Er blevet tippet over karmen og svæver nu langs ydersiden af husmurens håndstrøgne ru sten. De er røde, men det kan han ikke se gennem sit bur. Ved det bare. Mærker farven, når han støder på dem. Når de store drenge svinger ham frem og tilbage. Hvidt lagen, røde mursten.

“Nå, har du så fået lært det, eller skal du dingle lidt endnu? Det er slet ikke så svært: Fem par sko, nypudset hver morgen før samling. Er du med?”

Han kan ikke svare. Ordene er forsvundet ud af munden på ham, sivet gennem lagenet – og flyder rundt som tusindvis af små dugdråber lige dernede i åen.

Tre etager under ham.

6 kommentarer
  1. Cduhrskov says: 21. april 201520:36

    Hej Dorte.

    Ufatteligt hvad et hvidt lagen kan udvikle sig til. Stakkels dreng. Flot, flot skrevet.

    Kh Uhrskov

  2. Amanda Gyldenlynggp6x says: 16. april 201520:43

    Hej Dorte.

    Stakkels dreng.
    Allerførst fik jeg en krybende fornemmelse af at jeg læste om en henrettelse.
    Helt så galt var det så ikke. Men slemt. Tænk at børn/unge kan være så væmmelige.
    Du lader mig opleve det hele gennem hps sind. Og det virker godt.
    Rigtig god læseoplevelse.

    Vh. Amanda Gyldenlyng (alias Pia Lynge)

  3. Dorte says: 16. april 201507:22

    Ja – det er helt korrekt! Kostskolehistorie; og desværre en helt sand en af slagsen … Tak for fine kommentarer. Det er svært at løse så bundne opgaver, for det er jeg slet ikke vant til. Derfor en rigtig god træning – og rar fornemmelse, når det så lykkes nogenlunde. Jeg har lige forsøgt at flytte teksten nedad, men den hopper opad igen mod indledningen. Må vist hellere hellere få fat i husets it-support :-)

  4. Nina Sander says: 16. april 201507:12

    Hej Dorte.
    Meget vellykket tekst. Jeg kan godt lide, den måde læserens uvidenhed er næsten parallel med hovedpersonens opfattelse af hændelserne.
    Barsk historie, men sikkert ikke usandsynlig.
    Opgaven må siges at være løst perfekt.
    Vh Nina

  5. Marie says: 15. april 201518:27

    Hej Dorte
    En kostskolehistorie af den barske skuffe? Har jeg forstået det rigtigt? Meget velskrevet.

    Vh Marie

  6. Anne Bøll says: 15. april 201517:26

    Hej Dorthe
    Rigtig god historie, rytmen og abruptheden passer godt til indholdet.
    En eneste ting er at det er forvirrende at teksten starter opppe ved billedet, som en forlængelse af din kommentar til at det er en opgave.
    HIlsen
    Anne

Kommenter indlægget