Fem år senere …

En Cancer Mom’s dagbog, mandag 3/5 2010
Ved solopgang sprang bøgehækken ud, og børnehavepigen er ikke længere børnehavepige.

Første SFO-dag. Det lyder stort, men det er jo ikke rigtig skolestart – kun lidt … Jeg følges med Nora til morgenbord og skræmmes over de gule malede striber, der fra nu af skal gøre det ud for det trygge trådhegn i forsøget på at holde ungerne væk fra vejen. En snert af fortrydelse strejfer mig; skulle vi have ventet et år?

Forsøger at mingle med de andre forældre, men det falder mig svært. Nora er glad men ret hængevoren, og vi ender med at sidde på samme taburet og spise grovboller. Inden afsked når jeg kort lige at informere personalet om Noras lillesøsters sygdom, der fylder så meget i vores hjem. De virker chokerede omend glade for at få besked.

Men ikke kun Nora er newbie i dag. Ella har en ny fase foran sig, og mens Nora og jeg sidder og smæsker os i marmelade-madder, er den anden halvdel af familien på vej til intet ringere end fire forskellige slags kemo og opstart af Dexa på Riget. Min vejrtrækning bliver imidlertid hurtig og overfladisk af angst, når jeg tænker protokollen igennem. Hvad nu hvis hele scenariet gentager sig, og hun ikke er helt så tough denne gang?

Vi holder vejret og lader os falde ud over kanten med sammenknebne øjne, mens vi krydser fingre for, at elastikken holder. At vi slipper med skrækken.

(Uddrag fra bogen Kemoland)

En Cancer Mom’s dagbog, mandag 4/5 2015
Rosen står der endnu – mørkerød og rank i vasen på Ellas værelse. Den fik hun overrakt sammen med diplomet i torsdags. I anledning af sidste dag i sin elskede børnehave.

Nora svinger skoletasken på ryggen og cykelnøglen om halsen: “Hej hej, min lille Snuttebasse – kan du ha’ en rigtig god første SFO-dag? Jeg kommer over og hilser på dig i frikvarteret, ik’?”

Far & Mor suser omkring;

  • Inventar til kassen (varm trøje, regnjakke/bukser, mindst ét sæt ekstratøj, hjemmesko og solcreme)
  • Madpakker (en til for/eftermiddag og én til frokost)
  • Fin kjole og frisure (“elastikken skal matche!”)
  • Tøjdyr (hunden med de lange ører)
  • Tisse af (nå, ikke? så må vi huske det deroppe)
  • Hurtigt ud af døren (pyh!)

Ella virker knapt så kæk som ved forrige uges intro-aften og klæber til mine ben, da vi træder ind i menneskemylderet. Der hilses til højre og venstre, mens horden langsomt flytter sig ned gennem mellemgangene i jagt efter podernes garderober. Hun slapper lidt mere af, da vi – efter udendørs kom-hinanden-ved-dans – sætter tænderne i et par friskbagte scones. Snart hopper hun ned fra mit skød og fistrer rundt med sine nye klassekammerater.

Jeg når lige at bede personalet være særligt opmærksomme på solcreme (sart kemo-hud), overtøj (sarte respirator-lunger) og ekstra toiletbesøg (håbløst bagud med renligheden …), inden forældrene må sige farvel til ungerne, der skal i gang med at lære deres nye institution og pædagoger at kende.

Det er en glad Mus, vi henter fire timer senere. Men også en træt Mus. Ella er næsten ikke til at slæbe med ind i supermarkedet på hjemturen og må lokkes med te-bolle (“med chokolade-stykker!”) i bagerafdelingen. Hjemme falder hun omkuld på sengen og beder om ekstraordinær eftermiddags-skærmtid.

Det er ok; jeg trænger også selv til en pause. Alt går pludselig så hurtigt. Fatter ikke, at vi virkelig er nået hertil. At det virkelig lykkedes: Skolestart lige om hjørnet!

Lys i vinduerne; vi er fri …

4 kommentarer
  1. Dorte says: 8. maj 201516:25

    Åhr, Helle – hvor fantastisk for jer! Kæmpe tillykke! 3>

    Og 1.000 tak for din første kommentar, Janne – så dejligt med hilsner fra jer læsere :-)

    Og Marlene: Der var et par skønne 1. kl. tøzer, der sad og tegnede med Ella i dag, da jeg hentede; det kunne måske godt have været dine? Hvor hyggeligt altså!

  2. Janne says: 7. maj 201522:26

    Dine skriverier rører mig dybt! Jeg har fulgt din blog længe, men har aldrig fået kommenteret! Jeg glædes helt ned i maven over jeres store og små sejre, og har tit en klump i halsen over dine indlæg!

  3. Marlene says: 5. maj 201522:29

    Hov. Jeg har et par tøser i 1. klasse som husker Ella fra hendes korte tid i Jættestuen og stadig spørger til hende. Jeg vidste ikke hun var startet i skole. Det glæder jeg mig til at fortælle dem

  4. Helle B says: 5. maj 201520:12

    Vi har i dag været til kontrol, alt super duper, lægen var meget tilfreds. “Skal vi så ikke sige at vi ses om et år? Eller hvad siger I?” “Ja tak!” Fra halvårlige til helårlige kontroller.
    Jeg troede ikke at det betød så meget men det kunne jeg da mærke bagefter.
    Yes! Lys i vinduerne. Vi er fri.

Kommenter indlægget