Rov

Smutter på hemmeligt mirabelle-rov med yngstepigen, mens vi venter på, at vores egne i Sommerskuret får modnet sig færdigt. Resulterende i over fire kilo frugter – og halvømme fingernegle.

Ella renser fem stk (og guffer ni), hvorefter hun rejser sig og går ind på værelset. “MirabEllaTudse, kommer du ikke tilbage og hjælper med resten?” “Nej tak, jeg har fået mig et nyt arbejde. Og det er at lege …”

Det er de små glæders tid. De små ønskers. Næste år på samme tid håber jeg på at have fået fingrene i en udstener. Tak. Har aldrig prøvet en sådan, men det kan kun være hurtigere …

Mirabelle-syltetøj: 1 kg mirabeller uden sten, 800 g sukker. Blandes grundigt og bages i bradepande (maks halvandet lag) under sølvpapir ved 175 grader en 20 minutters tid. Afdækkes og bages videre ved 150 grader til sukkeret er karameliseret og det meste af væsken fordampet (men ikke alt – da det stivner en hel del ved afkøling). Husk at røre undervejs. Kan koges med både rom, kanel, vanille, stjerneanis, rosmarin, kardemommekapsler, friskrevet ingefær eller kernefri chili. Vores mirabeller var dejligt kraftige i smagen, så vi valgte nu bare den plain model. Mums!

NB. Tre fordele ved at lave blomme- og mirabelsyltetøj i ovn – frem for gryde:
1. Det brænder ikke på
2. Man rører ikke så ofte og bevarer derved de større stykker
3. Væsken i bærrene fordamper lettere på grund af den store overflade

4 kommentarer
  1. Dorte says: 18. august 201509:44

    “Psykisk i live” er faktisk et meget rammende udtryk. For det er lige dér, vi kæmper for at nå hen. Jeg føler mig ikke helt i live endnu. For selv om vi har livet i behold, ta’r det godt nok tid at lære at leve det igen. Tusind tak for din fine kommentar, Rie :-)

  2. Dorte says: 18. august 201509:39

    Gerne!!!

  3. Rie says: 17. august 201501:07

    Det har været så hårdt, vidunderligt, fantastisk, morbidt, angstprovokerende og livsbekræftende at følge jer.
    Jeg kan slet ikke forstå, hvordan I rent psykisk stadig er i live. I er for mig hverdagens helte. På trods af, at jeg hader al det slags glorificering, for så gør man vel “bare” det, der forhåbentlig er det “rigtige.”
    Jeg harselv to voksne børn, der aldrig ha været alvorligt syge, men klarer sig fint.
    Se det er for mig glæde. På trods af traumeri barndommen klarer min børn sig. Ligesom jeg inderligt håber jeres gør. Det bedste ønskes I alle fire.

  4. Mor says: 16. august 201523:32

    Kære Dodde – din far lavede en udstener til alle mine sorte kirsebær på Petersgaard. Mon ikke den også kan bruges til mirabellaer?
    Den er din, hvis du vil have den.
    Kærligst Mor.

Kommenter indlægget