Ud af skyggen

Når vi fløj på ferie i min barndom, sad vores gamle Bedste med strikketøjet i sine krogede fingre og sukkede: “Nej, jeg kan nu bedre lide at køre i bil eller sejle. Her oppe i luften kan sjælen altså ikke følge med.”

Kloge gamle Bedste.

Anden runde skole/hjem-samtale; nu er det Noras tur. Hun sætter sig med rank ryg på stolen imellem Far & Mor. Hænderne under lårene, afventende.

Både den nye klasselærer og dansklæreren smiler; det går flot fremad! Fagligheden har jo aldrig været noget problem: Et meget højt niveau i matematik; lad os bare springe nogle af stykkerne over – du fatter det jo lynhurtigt. I dansk en utroligt fin sprogforståelse; helt fantastisk for dit alderstrin faktisk.

Nora smiler et lille opvakt smil og svinger med de nye vinterstøvler under bordet.

Anders og jeg når lige et kig på hinanden, inden næste portion glimtende stjernedrys omhyller vores store smukke pre-teen: Aktiv i timerne, kreativ, dygtig til at beskrive sine følelser samt sige til og fra over for kammeraterne. Og koncentrationen? Jo jo, det går støt fremad – og de dage, hvor Nora har behov for ro, får hun lov til at trække sig.

C’est ça! Nora vælger to brunkager fra fadet, inden hun svæver ud på gangen og overrækker den ene til Lillesøster, der (endnu en gang) er parkeret i garderoben med iPad’en.

Hinanden i hånden og hjem til lasagnen, der simrer i ovnen. Og Simba, der holder udkig ved vinduet.

1 kommentar
  1. mor/mormor/Inge says: 19. november 201507:39

    Flot, Nora. Jeg vidste det – du er bare SÅ god – en både dygtig og meget kærlig tøs.

    Mange knus fra mormor.

Kommenter indlægget