R.I.P. Johannes

“Det må også være hård for personalet heroppe i Siv” , siger en mor henkastet, “det må være slemt at få sådan nogle beskeder.”

Jeg spørger, hvad hun mener og får det svar, jeg havde frygtet: Lille Johannes er død.

Tjekker straks Facebook og finder på 5054-støttegruppen en lille stille kommentar fra en mor, der mistede sin datter for blot en måned siden:

Har i dag tændt 2 lys i vinduet. Ét for vores egen smukke Maja og ét for Johannes, som i dag har lukket sine øjne for sidste gang. Himlen har fået endnu en engel. Hvil i fred, Johannes. ♥ Maja vil nok gerne lege :-)

Smukkere kan det ikke siges – hvor er det ubeskriveligt smerteligt.

0 kommentarer
Kommenter indlægget