Uld, uld, uld

Så blev man da dét klogere!

Har nu snart hæklet en meters penge på min merino-plaid og spekulerer – i meditativ tilstand – over de forskellige uldtyper og deres varierende bllødhed. Har en mistanke om, at mit extra-fine materiale-valg er lidt vel luksuriøs ift. brugen.

Tvivler derfor en smule på, at det færdige resultat havner i sommerskuret …

Man googler sig et par uldne definitioner:

Alpaka Fra alpaka-lama
Angora Fra angora-kanin
Kashmir Fra kashmir-ged
Merino Fra merino-får
Mohair Fra angora-ged
Vikunja Fra vikunja-lama

Derudover er der et hav af informationer om underracerne, hvor i verden og hvor højt i landskabet, dyrene lever, samt antallet af de naturlige farvenuancer, deres uld findes i.

Uldens finhed bestemmes øjensynlig ud fra fibrenes diameter og måles i microns. Forstår det umiddelbart sådan, at jo højere micron-tal des grovere fibre og hermed højere kradse-faktor. Hvor ulden hører til på skalaen – fra ultrafine til strong – afhænger i øvrigt også af dyrenes alder, helbred og madvaner.

Nøj, en hel videnskab … Mit uld ligger i den lækre lave micron-ende, men det havde jeg regnet ud, he!

3 kommentarer
  1. Pinny says: 9. oktober 201217:10

    Det ved jeg, (datter af en meget engageret håndarbejdslærer, der var aktiv i foreningen og i NTF, det nordiske samarbejde) alt om.
    Angora-ting til salg er oftest ikke kaninuld (det er meget dyrt), men blandinger med gedeuld.
    Forresten har jeg en plaid af uld fra firehornsfår/jacobsfår, så ikke engang fåreuld- er bare uld.
    Som fhv hunde-ejer- og nuværende katte-ejer, har jeg tit overvejet, om man ikke bare skulle strikke et nyt dyr, af det, de fælder af… Fordel: De larmer ikke, skal ej fodres- og kan vaskes.

    Jeg kom tilfældigt ind på din blog, og jeg bliver glad over det overskud den lyser af, trods det meget triste! (Y)
    Selv strikker jeg til Mother Theresa, min familie og sådan.Og har omsider fået en symaskine (godt nok en Singer, der kan meget mere end jeg).
    Jeg leder lidt efter nye projekter fordi, Mother Theresa er barnebluser i bomuld eller tæpper, og min krop (gigt) ikke kan holde til særlig meget på tynde pinde og tyndt garn. Tæpper: Jeg hader seriøst at sy sammen! Jeg har en fin flagermuseærmet sweater liggende, i dejlig rustorange, men se om, den er syet sammen!
    Om at sy: jeg har engang købt nogen filtfigurer til børn, de selv skulle sy. Der er nogen stoppenåle med i plast, dem bruger jeg! De er seriøst bedre end metalnåle, fine til tykt garn og man stikker sig ikke.
    På det seneste strikker jeg sokker, og det tog lang tid at lære, det føltes som at strikke med Mikadopinde, men de er gået fra at ligne uldne blærer- til at ligne sokker. Jeg begyndte før, det kom på mode! Men folk bliver så glade, selvom jeg sad (fattigrøv), og syntes, det var lidt billigt.

    Undskyld! Det vælter bare ud.
    Men din blog er til stor opmuntring og inspiration.
    Jeg er ikke, hvor du er, men lever som voksen med en kronisk sygdom, det er svært at erkende, at meget af det, man vil- kan man ikke. (haven mm, huset ligner mågeklatter)
    Jeg beundrer dig, det er så fint, det- du og din familie gør- sammen!

    God bedring til- Jer alle.

    Mvh
    Pinny

  2. Dorte says: 20. juli 201218:10

    Bravo!

  3. Svigermor says: 20. juli 201216:33

    Uddrag Højt fra træets grønne top. Tekst: Peter Faber, 1848. Melodi: E. Horneman

    “Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke. Barn, du bli’r mig alt for dyr, men da du så propert syr, sparer vi det atter – ikke sandt, min datter?”

Kommenter indlægget