Dagen derpå

Vejrmanden smilede nørdet, mens han engageret fortalte om Sandys udvikling fra orkan til “the perfect storm”, kort før den lagde byerne øde og ubarnhjertigt smadrede østkysten.

Lige så nørdet som børneonkologen en grå decembermorgen for tre år siden, da hun med Ellas sjældne diagnose rev benene væk under os.

Vi beser skaderne:

Økonomiske følger
Er allerede løbet op i millionklassen og truer med at tømme samfundets slunkne portmonæ.

Fysiske følger
Kvalme, hårtab, forringet balance, svingende appetit, bleghed, træthed, svedeture og smerter. Under de sidste to dages gudsbenådede orlov har Ella stavret omkring herhjemme – stivbenet og foroverbøjet som en gammel kone. “Kemo-Kasper bider mig i benene”, siger hun, når kæmper sig op af de seks trappetrin til køkkenet. “Åh nej, nu glemte jeg Bamsi”, pipper hun og tripper langsomt ned igen med fortrukken mine. Vores lille pige.

Psykiske følger
Et stk. sammenbrudt og opsplittet kernefamilie i undtagelsestilstand …

3 kommentarer
  1. Suzette Larsen says: 2. november 201210:39

    Åh, ja. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på Ella. Din lille ged.

  2. Tine says: 1. november 201214:26

    ((<3)) til hele familien. Håber I kan være lidt i nuet og nyde hinanden i jeres få orlovsdage.

  3. Heidi Dyreby says: 1. november 201210:30

    Forbandede sygdom….håber virkelig alt det bedste for jer alle…ingen kan forstå hvor hårdt det er at leve i kemoland….kun os der bor der..

Kommenter indlægget