Beslutning
Skiftedag på Riget – hørte Millionærklubben på vejen. Fremragende program, der ofte bringer gyldne leveregler.
Om aktiemarkedet … og livet as such:
“Man kan ikke navigere sikkert ved kun at kigge i bakspejlet.”
Resession på det europæiske marked og et faldende C-20-Index er dagens topic, men hvor er det dog kloge ord.
Må virkelig forsøge at se fremad og ikke kun sukke over, hvor rådden en drejning livet pludselig tog endnu en gang for vores lille familie tilbage i september.
Med fremad tænker jeg imidlertid maks hen til den uhyggelige transplantation i februar, hvilket for mig ligger vanvittigt langt ud i fremtiden Her tænker jeg for eksempel ikke livets gang hos familien Rasmussen 20 år fra nu.
Men det er der åbenbart andre, der gør.
I dag var vi – begge Ellas faldefærdige oldinge af forældre – nemlig inviteret til infomøde med gynækolog fra Rigets Fertilitetsklinik om evt. ekstra-operation på vores lille kemounge, for at øge hendes chancer for engang at kunne blive mor efter forestående omgang cellegift.
Som om hun ikke har været – og skal – igennem rigeligt med strabadser i sit korte liv …
Næh, lad os da lige tage en underlivs-kikkert-operation, nu vi er i gang med at molestrere tøsen. Proppe hende i narkose, skære hendes ene æggestok løs, hive den ud gennem navlen (!), klippe den i småbidder (!!) og fryse den ned i portionsanretninger til en dag, videnskaben måske – og kun måske – kan finde ud af at indkorporere stykkerne i hendes krop igen, uden at leukæmien følger med.
Og ja, lægen medgav, at der da var en vis risiko forbundet med operationen: 1) Ungen vil jo ikke være helt immunstærk her efter jul, hvor indgrebet skal finde sted, så ekstra-blødninger kan forekomme, 2) det hænder, at man fejlagtigt kommer til at punktere tarm eller blære og 3) først et par dage senere vil det vise sig, om der måske er opstået infektion i såret (hvis nu de har glemt en kikkert derinde?), så hele den planlagte transplantation må udskydes.
Thanks, but no thanks! Springer nok over for denne gang. Påtager os gerne ansvaret for, at Ella muligvis aldrig kommer til at give os børnebørn. For vi er faktisk rørende enige og har fundet ro i vores beslutning, så hun skal være hjertens velkommen til at skælde os ud til den tid.
Hvis hun klarer den så langt …
Og vi står i samme situation. Får heller aldrig biologiske børnebørn af Elias ;O) men så finder de dejlige og hårdt prøvede mennesker sikkert på andre løsninger. Knus
Forstår jer så godt. Men tag det helt roligt. Hvis Ella en dag vil have børn, så kan det sagtens lade sig gøre. Som du måske husker, fik vi jo hjælp via ægdonation. Nej, så er barnet ikke af hendes gener, men hun bliver ikke mindre mor af det, og I bliver bestemt heller ikke mindre bedsteforældre. Hvor der er vilje, er der vej. )
Rigtig god jul til dig og din familie
Knus
Det er den helt rigtige beslutning i tager. Og selvfølgelig bliver Ella mor hvis hun ønsker det! Jeg mener oprigtigt at det skal være dn mindste af jeres bekymringer. Adoption ja, eller måske ægdonation fra hendes Nora? Mulighederne er mange og bliver flere. Lige nu skal kræfterne gemmes for februar. De bedste tanker herfra!
Det er en svær beslutning, men jeg synes I har taget den rigtige. Og så vil jeg gerne tilføje, at man faktisk godt kan have et rigt og dejligt liv uden børn <3
Selv om jeg af erfaring ved, at det er lidt trist uden børnebørn – især her ved juletid, så synes jeg, at I har valgt rigtigt. Der er alt for mange hvis’er ved en operation – infektion i såret eller en punkteret tarm. Jeg får nærmest paniske flash backs: bughindebetændelse. Flemming, der dog er en voksen mand, overlevede kun med nød og næppe sådan en bughindebetændelse.
OK. det behøver ikke at gå så galt, men som I skriver, vil sådan en æggestok mon kunne fungere? Det er en stor beslutning, men jeg tror, I har truffet den rigtige beslutning for Ella. Knus til jer alle.
Hold da op nogle beslutninger at stå overfor – og så på et tidspunkt hvor jeg er sikker på, at det at Ella kommer igennem denne omgang er den største gave I kan få, så virker en samtale om potentielle børnebørn der måske kan blive til noget hvis videnskab etc vil. Jeg er sikker på at I har truffet den rigtige beslutning – er ret sikker på at jeg havde gjort det samme. der er også noget der hedder livskvalitet i nuet – og selvom Ellas livskvalitet måske ikke lige er i toppen nu – så ville jeg nok heller ikke som mor, hvad mod på at påføre hende mere, for eventuelt, måske, om videnskaben vil………….. Tænker på jer alle. knus
Puha, ja det er nogle STORE beslutninger I bliver stillet overfor – og i virkeligheden findes der nok ikke noget som er den helt rigtige beslutning – uanset hvad I endte på. Og ved I hvad de skæld ud I evt. måtte få af Ella omkring dette, det hører både med til hendes og jeres livsvilkår.
I tager en beslutning udfra jeres mavefornemmelse og kærlighed til jeres barn. Det er den helt rigtige beslutning for jer.
Og ved I hvad: vi kender en familie med de to mest vidunderlige adoptivbørn fra Indien.
Godt I har taget beslutningen Dorte! Så kan I se fremad og fokusere på transplantationen.
1000 krebsemasker fra Inge
Rigtig god beslutning!! Heldigvis kan man adoptere!!Knus fra Susan ( der helt sikkert heller ikke bliver mormor på den naturlige måde)
Børnebørn er en ufortjent velsignelse, alligevel støtter vi jeres beslutning 100%.
God beslutning!
Kære begge to.
Kan sagtens forstå jeres beslutning og forstår også i ikke vil byde lille Ella mere.
Tro på hun kommer godt igennem transplantationen.
Kærlige tanker fra mig.
Den rigtige beslutning – hold fast i den. Mvh en mor, der selv traf den samme beslutning for næsten fire år siden på sin datters vegne.
Den helt rigtige beslutning. Godt gået.
Det kan jeg sørme godt forstå. Knus til jer.