Godmorgen sol

Et 4.000-år gammelt symbol på styrke, livskraft og genfødsel har fundet sin vej til Riget fra to kære venner i Egypten.

Den lille grønne keramik-skarabæ har på kun ganske få dage været vidne til en fremragende fremgang hos min datter.

Jeg sidder ved Ellas seng.

Holder hendes hånd som så ofte før; forsøger at ae uden om drop og plaster. Kigger til hendes sår på kroppen; de ser grumme ud og væsker – men lige så effektivt som personalet perforerer ungen, lapper de hende også kærligt sammen igen med salver og forbindinger. Pænere farver kan jeg konkludere. Dog stadig små prikkede blodudtrækninger ved navlen og fremtrædende blå rande omkring begge øjne.

Men tallene retter sig, og netop i dag er Ellas bedøvelse i udtrapning. Uden de muskelafslappende doser vender hendes mimik tilbage: Et smil? En rynken på næsen? Jeg kaster mig over ungen og borer næsen ned i hendes hals. Duften er den samme!

Dong! Dooooong!

Uh, hvad sker der? Kigger straks på skærmen og konstaterer, at pulsen er faldet fra 92 til 58 på et splitsekund. Ellas øjne har åbnet sig på klem, og hendes mund er bred og smal. En tåre triller ned af hendes kind.

Hun græder!

Åhr, lille Pus. Jeg standses af sygeplejersken før mit andet knus-elskelige kvælertag: “Måske hun trænger til at vågne stille og roligt over de næste par dage? Hun har jo været meget igennem, så lyde og berøring kan godt føles overvældende, når man har været i så dyb søvn så længe.” Fantastisk indfølende og respektfuld guide til den forvirrede mor:

Tilbage til livet for dummies.

Synger stille alle 117 vers af “Se min kjole”, før Ellas øjenlåg atter falder i, og pulsen normaliseres. Daffer undskyldende ud af stuen, og overlader min genopstående lille pige til professionelle.

For tidligt på dagen til en rødvin???

16 kommentarer
  1. Maria says: 17. marts 201320:48

    Himlen ringede efter sin dejligste engel, men bare rolig Ella… Vi sagde ikke, hvor du var. Håbet er skarabæ-grønt.

  2. Mette says: 17. marts 201320:37

    Håber at du har sovet godt, Ella:) Jeg glædes med jer

  3. Line says: 17. marts 201320:03

    Kære søs, ja det er for tidligt, men hvor er det også bare for meget, alt det her lige nu! Det var en smuk, smuk lille tåre.
    Kram fra mig.

  4. Anne says: 17. marts 201317:39

    Hvor er det dejligt at høre Dorte. Bliver ved med at håbe det bedste og ønske ønske ønske, at forårets spirende komme også betyder ny energi til Jer og at Ella blomstrer op. Knuz og masser af kram fra Anne

  5. Dorthe Louise Jørgensen says: 17. marts 201311:28

    Med tårerne trillende læser jeg denne skønne opdatering. For pokker hvor må jeres følelsesregister være afprøvet helt ud i yderste potens.
    Jeg er så lykkelig på jeres vegne over, at Ella kommer sig stille og roligt.

    Op til dig…
    Det var ikke der jeg ville
    Sidde på en taburet,
    Når du er så kold og lille
    Og meget meget træt
    Jeg vil op til dig,
    Jeg vil trøste dig,
    I blød’ forældrearme skal man putte sig og få varme.

    Her sidder jeg nu så stille
    Og glemmer mit eget navn
    Mens jeg la’r en tåre trille
    Med min Ella i min favn.
    Jeg kom op til dig
    Og du trøster mig
    I bløde Ella arme
    Kan man putte sig…. Og få varme.

    Må det kun gå fremad fra nu af.
    Knus fra Dorthe, mor på 5054

  6. Suzette says: 16. marts 201320:58

    Nååå, lille Ella. kan godt forstå, du var forvirret, Dorte. Dejlig Update, dejlig

  7. Benedikte says: 16. marts 201319:22

    Tag en ordentlig slurk af rødvinen Dorthe – jeg fylder netop nu mit glas i solidaritet med dig! Skål! Hvor jeg glædes i mit hjerte sammen med jer! Vågn op , smukke Ella, life is beautiful

  8. Inge says: 16. marts 201318:35

    Se min kjole
    Den er hvid som sneen
    Alt hvad jeg ejer
    Det er hvidt som den
    Det er fordi jeg elsker alt det hvide
    Og fordi en bager er min ven

    Se min smerte
    Den har mange farver
    Rød blå gul grøn sort og mange fler
    Det er fordi jeg elsker dig min pige
    Og fordi du altid er min ven

    Drik din rødvin Dorte. Den er tiltrængt. Knuzzzzzz

  9. Farmoren says: 16. marts 201318:27

    “God morgen sol, god morgen morgensol osv.” Den sang jeg mangen gang for Ellas far og senere for Nora. Nu må det snart være lillesøsters tur :-)

  10. Lone says: 16. marts 201317:00

    For tidligt? Jeg har en ret klar fornemmelse af, at ordet “døgnrytme” er strøget af jeres liste over anvendelige ord lige for tiden.
    Knus og varme tanker

  11. Diana M says: 16. marts 201316:03

    Slet ikke for tidligt, og tiltrængt er det i hvert fald..
    Kan ikke tænke nogen anden måde at “vende tilbage på” end en kærlig moder stemme der synger en fantastisk børne sang.
    Sender dig et virtuel knus…

  12. Marie Louise says: 16. marts 201315:41

    Åh hvor dejligt at høre. Tuder lige lidt og ønsker jeg kunne give dig det store kram, du ville have fået hvis vi var sammen. Hvor er hun dog fantastisk!

  13. Connie says: 16. marts 201314:34

    SLET ikke for tidligt. Nyd den. Hvor er det dog skønne nyheder. Sidder med tårerne trillende. Husker, hvor slemt det var ikke at måtte røre sit eget barn, når det var det, jeg forventede, han havde brug for, og som jeg bestemt havde brug for. Men det er rigtigt nok, det kan virke overvældende og ubehageligt med for meget berøring, når man stadig er påvirket af beroligende medicin. Men inden længe sidder du forhåbentlig med hende i dine arme igen og kan nyde kontakten. Vi lærte i øvrigt, at hvis vi skulle røre ham, skulle det være faste berøringer, ikke de bløde, som man normalt bruger, når man vil ae. Så måske du alligevel kan få lov til lidt ømhed, bare med en fastere hånd. :o )

  14. Lene Kragelund says: 16. marts 201314:26

    For tidligt?????? nænæ, når alt andet i verden er vendt på hovedet, ophører begreber som “for tidligt til” ;-) Så nyd det bare..

  15. Bettina says: 16. marts 201314:10

    … den dejligste lyd at vende tilbage til – en dejlig børnesang sunget af sin mors velkendte stemme – pyha må være svært at være tålmodig :)

  16. Tina says: 16. marts 201313:57

    Du trænger Dorte :-)

Kommenter indlægget