Arkiv
Tag "isolation"

Tre personer dræbt under weekendens terrorangreb i København.

Den bundfældes hurtigt. Forbløffende hurtigt.

Chokket lægger sig, og begivenheden lagres. Støder til det allerede tårnhøje beredskab, finder sin plads hos den evindelige angst.

Meningsløs, pludselig død og ulykke hører livet til. Det har jeg lært. Over årene.

I osteklokken.

Burde man dog ikke fælde en tåre? Bare en enkelt? For ofrene og deres kære?

Nej, jeg kan ikke. I er ikke mig, jeg er ikke jer. Ne suis pas.

Der er en evighed imellem os. Lever fortsat vores lille liv bag uigennemtrængelig mur. Beskyttet/fanget af det usynlige.

Deler ikke samme virkelighed. Endnu.

Pardon …

Hej alle!

Der venter faktisk et fantastisk liv efter en lang isoleret tilværelse – trods evig bekymring om tilbagefald.

Og det har vi jo allerede prøvet én gang.

Det er nu 14 dage siden, at Mathias blev “sluppet” ud i den virkelige verden. og vi har været på MCDonalds, kørt i tog, været på café, shoppet i Toys “R” US og i dag tog vi så METRO’en til Kgs Nytorv og Mathias sad forrest i toget på skødet af farmand og var fuldständig opslugt. Det var en kæmpe oplevelse for ham og mit hjerte var ved at sprænges af glæde og tårene stod i kø…og når jeg tænker på, hvor syg han var i sommers efter 3 knoglemarvstransplantationer!!

AF HJERTET TAK.

Og afsted gik det på hans lille blå bil til Amalienborg, hvor vi tilfældigvis var, da der var vagtskifte – Mathias fik endnu en fantastisk oplevelse. Derfra til Emmery’s, hvor vi spiste og drak økologisk godt, mens vi sad og kiggede ud på trafikken. Og så retur med METRO og tog til Skovlunde. FANTASTISK – og så var det lige meget med vejret, der var lidt gråt. Vi strålede om kap med hinanden i min lille familie. Lykkelige og glade for dagen og livet. Næste weekend går turen med tog og metro til lufthavnen for at se på fly, besøge hhv starbucks og burger king hæ hæ…

Jeg håber inderligt at vi kan få lov til at leve livet nu – og jeg sender mine tanker og dybeste medfølelse til de forældre, som aldrig nåede hertil, hvor vi er nu. Men jeg ved også, at vores liv kan vende meget hurtigt. Vi har allerede oplevet et tilbagefald og næste scanning er igen om 1 måned igen.

En god dags beretning fra mig ;-)

Lizette

Snotforkølet unge – øv! Må pænt holde os væk fra de andre immunsvæklinge i børnehuset med vores bacciller.

Mens vores dejlige rengøringshjælp suser rundt her til formiddag, går Ella og jeg en tur på legepladsen i solen. Efter et par meter på den nye grønne scooter begynder ungen at hive efter vejret men insisterer på, at vi fortsætter. Åh nej, har det sat sig på lungerne? Jag af angst…

Efter et par gyngeture og en enkelt på rutshebane, lægger tøsen sig ned på jorden: “Mor, jeg har det ikke så fint – må jeg godt komme hjem og putte lidt på den røde sofa?”.

Vi er stadig i en farlig fase, indtil Ellas immunforsvar er tilbage på rette køl – vi skal ikke narre os selv. Højeste alarmberedskab fortsat!

Kurs mod sofa, lunt smølfetæppe, varm kakao og Donut Maker på fars iPad…

Så er man også begyndt på lidt legeaftaler i sin nye klasse (Noraflora til højre).

Vi må nyde det, så længe vejret er godt, og der kan leges ude på terrassen. For så straks, det skal til at foregå indendørs, foreskriver Ellas isolationsregler: Nul børnebesøg!

Øv.