Arkiv
Tag "jul"

Harpeklang fra iPhone kommanderer mig op: Vække Nora, smøre madpakke, spidse blyanter, finde forsvunden vante og lokalisere hvidt tøj. Mega-hårdt når man har ligget vågen den halve nat. Først da min store pige hoppede ned til mig i dobbeltsengen, faldt jeg i søvn. Zzzzzz.

Egne drikkevarer skulle øjensynlig have været medbragt her til klassens årlige julemorgenmad, men en venlig sjæl har for en sikkerheds skyld sat en kande kaffe over på SFO’ens maskine, som jeg taknemmeligt snupper en tår af.

Så nu sidder jeg her 07.20 sammen med en hob af velduftende og velklædte 2.c.-forældre og forsøger at vikle mit uglede hår ud af marmelademaden, da sangen begynder.

Ikke en strofe kommer ud af munden på NoraFlora (tredje forrest), men vidunderlig og glad ser hun ud – så jeg frydes.

Og nu hjem i seng …

Fjerde & sidste kemo-blok hermed slut.

Foreløbig dato for transplantation sat til 6. februar 2013.

Indtil da: Juleorlov!!!

Nora gik rystende i seng med knapt 39 i feber i går lige efter aftensmaden. Ingen svømning i aftes og ingen skole i dag. Øv – vi var helt sikre på, at nu var det hendes tur til det slemme maveonde fra Lillesøsters børnekræftafdeling.

Men nej! Hun vågner frisk og frejdig her til formiddag og hopper ind til Ella: “Go’morgen, lille Snut – skal vi ikke se, hvad nissen har puttet i julebussen i dag?”

Hm, nu er skoledagen godt i gang, så vi vælger at fortsætte den henslængte stil med togbane på stuegulvet og kaffe i sengen. Får oven i købet nået at færdiggøre et par smykker til 2.c.’s bod på skolens julebazar og en frisk kælketur i den nyfaldne sne her inden frokost.

Fjerde & sidste kemo: Kom bare an!

“Ja, feberen er væk, så vi stopper antibiotika i morgen, hvor Ella så vil være frisk nok til at gå i gang med fjerde og sidste runde kemo inden transplantationen. Men da kræften er så fint i remmission, må I godt få en lille orlov hjemme et par dage – hvis I har lyst. Opstart på torsdag – hvordan lyder det?”

Wiii! Ella & Far hoppede fluks på en handikaptransport og voila – ind ad havelågen med tornyster på ryggen i den dejlige knirkende sne.

Dagen fuldendes ved:

1. Maveinfektion på retur
2. Spontanvisit af dejlige Lola Jensen til bogbytte-hygge inden middag
3. Menu med saftige hvidløgs-tigerrejer (bestilt af ungerne)

Første adventslys er tændt (kun tre dage forsinket …), Ella sover, Nora slapper af med Minecraft i sengen (igang med konstruktion af drivhus i en trætop) og jeg har netop knækket koden til centreret dobbelt-indtagning efterfulgt af wrap & turn på min nye vinterhalsedisse i grøn tweeduld (opskrift fra Farmorfabrikken).

En rolig stund, inden det atter går løs.

Nb. In desperate need of maskemarkører (kommer fluks på ønskesedlen); kan ikke anbefale røde køkkenelastikker til formålet …

Ellas feber er faldet her til aften. Hun ligger og klynker lidt her ved siden af mig – drømmer vist noget farligt. Det har også været en begivenhedsrig dag, for hele familien var inviteret til Farmors fødselsdagsselskab, og Ella fik bevilget lille orlov i dagens anledning. Hvis hun returnerede til sengestuen senest kl. 20. Nora & Far planlagde overnatning hos bedsterne.

Rar dag – dyttede frejdigt i hornet, da Ella og jeg satte kurs mod Riget.

“Min Faaaaar”, græd Ella, “jeg vil se min Far igen!”

Hun tiggede mig om at vende bilen og tage ham og Nora med. Forsøgte at trøste, mens jeg spejdede efter tilkørslen til motorvejen. Kørte forkert = omvej tværs gennem byen. Først da jeg holdt ind i rabatten og fiskede Moster Lines Playmobil-kalender-prinsesse frem fra bagagerummet, faldt hun til ro.

Sådan har Ella aldrig før reageret ved indlæggelse. Minder om adskillelses-sorgen efter aflevering i børnehaven (de få uger, hun nåede at gå der). Hvor gør det ondt. Hun ønsker jo bare en samlet familie. Ligesom jeg.

 

Smiler og snøfter på samme tid. Har lige fået overbragt to gode nyheder fra stuegang:

1. Donor fundet – fjerde og sidste kemoblok om en uge; knoglemarvstransplantation primo februar
2. Sidste knoglemarvsbiopsi sagde 0,0 % kræftceller tilbage

Fantastisk fortsættelse på en fantastisk dag; i morges parallel julehygge i skole og på Riget – i aften i byen med et slæng skønne veninder.

Skååååål!!!

Nu vi er ved skønt julepynt, som tages frem år efter år og har sin faste plads i hjemmet, så må jeg altså også lige nævne pigernes helt fantastiske Schleich Krybbespil, som de har fået af Tante Tine. Sammen med Farmors stråtægte stald er det anledning til timevis af fantasileg.

Og hvis jeg synes, at vores familie er landet i en krigszone, er det intet i forhold til hvad, de nybagte forældre går igennem i vindueskarmen, når en hær af flyveøgler frådende kaster sig over vise mænd og fårehyrder. Lige midt i presseveerne.

Se lige denne seje dørkrans, en dejlig veninde har lavet til mig!

Julekrans: Et stk. halmkrans, et bundt lærkekogler, spraymaling fra hobbybutik i klare farver, en ordentlig gang lim.

… og en tålmodig husbond, som affinder sig med, at hele garagen stinker af opløsningsmidler!

 

Hvad har to søløver, tre elefanter, fire zebraer og 1.600 tarteletter til fælles?

Jo, de var alle med til at gøre patientforeningen Fmkb‘s store juletræsfest for børnekræftramte familier til en forrygende oplevelse.

Ellamusen kemo-dykker i disse dage, så karusel og ris a la mande blev erstattet af ballet- og pandekage-hygge hos Farmor & Farfar. Egentlig tror jeg også, at Nora nød at have sine forældre for sig selv i dag – og ikke have lillesøster på slæb, når hun susede rundt i Cirkus Arenas vinterlejr.

Tak for et overdådigt arrangement med gaveorgie uden sidestykke.

Og tak til jer kære krigsveteraner for endnu en fælles stund. I ved, hvad vi er igennem, for I har prøvet det på egen krop. Derfor betyder jeres ord så meget. Derfor er jeres kram så varme.

Skønt at gense alle!

 

1. december ligger lige rundt om hjørnet.

Vi forbereder os, mens vi venter. Ikke kun på jul – men på krig. Der planlægges og hamstres:

Juleønskerne nedfældes. Skabene fyldes op med espressobønner, rørsukker og langtidsholdbar mælk – fryser med indiske færdigretter, frikadeller og tigerrejer.

Inden det går løs.

For inden vi ved af det, skal træet tændes og ungen måske transplanteres …

 

Hep, for en fremragende’ idé – den må jeg altså lige dele med jer:

Mette er beklædningsformgiver og har taget initiativ til indsamling af hjemmelavede julegaver til indlagte børn på Odense Børneafdeling. Sidste år nåede hun op på hele 220 af slagsen!

Koordineringen foregår via hendes blog, hvor du kan læse mere om projektet og kriterierne for at deltage samt følge indsamlingen gave for gave.

Pigerne har fået en chokolade-julekalender af Mormor. Det er svært at holde fingrene væk, for der er en evighed til december.

Men hvem ved – måske Ella slet ikke er i stand til at åbne lågerne til den tid?

Så vi ta’r forskud på julen, og hver morgen når tøserne vågner, får de lov til at snuppe en godbid hver. Ellas chokolade i dag forestillede en fluesvamp:

“Og ved du hvad, Mor? Oppe i Sommerhusland, der bor der osse en fluesvamp, og den er rød. Den er meget giftig og farlig, så børn må ikke røre den. For så bli’r man bare endnu mere syg!”

Dagens spadsertur bød på dejlig inspiration; jeg må se at få mig et fint trappegelænder… og kampestenstrappe… og bindingsværkhus…