Arkiv
Tag "krea"

Hækledame 1: Tak for optagelse i gruppen, sikke en masse inspiration. Her er mit tæppe, som endelig blev færdigt her i weekenden – er selv godt tilfreds :-)

Hækledame 2: Nej hvor flot! Hvilken opskrift har du brugt?

Hækledame 1: Den er fra et norsk krea-blad fra sidste år.

Hækledame 2: Wow – scanner du den ikke lige ind til os?

Hækledame 1: Øh det tror jeg ikke er helt lovligt, eller hvad?

Hækledame 3: Det er bestemt ikke lovligt – køb dog din egen Hækledame 2 (tagges)!!!

Hækledame 4: Ja, så køb dog din egen opskrift, din nærrigrad!!!

Hækledame 5: Utroligt som folk bare nasser sådan på andre!!!

Hækledame 6: Hvordan kan det dog være, vi skal have denne her diskussion hver fucking eneste dag. SÅ LÆS DOG GRUPPENS REGLER! Nar!

Hækledame 7: Ja sikke en idiot!

Hækledame 2: Undskyld så – jeg spurgte bare …

Hækledame 8: Jeg synes altså også, I er lidt stride i jeres kommentarer …

Hækledame 1: Du godeste. Jeg bryder mig ikke om tonen herinde og siger tak for nu. Melder mig ud igen. Hej hej.

Hækledame 3: Hvorfor fanden skrider du dig så ikke bare? Behøver du gøre sådan stort et nummer ud af det??? Røv altså.

Hækledame 4: Ja så smut dog!

Hækledame 8: Aj kan vi ikke lige prøve at tale pænt til hinanden herinde? Vi er da voksne mennesker? Måske admin (tagges) skal slette tråden her …

Hækledame 3: Åhr så skrid da selv ud af gruppen, hvis du er så sart! Vi har i øvrigt heller ikke brug for dig – med dine latterlige grønne grydelapper.

Hækledame 4: Og den der ækle kat! LOL!

Hækledame 5: Nå ja og tasken med æblerne – kan I huske den? Åh jeg dør af grin ROFLMAOYSST!

Sidder målløs tilbage.

Hvad i himlens navn får pæne krea-damer til at tale så grimt til hinanden? Og om hinanden? Dette er den tredje Facebook-gruppe, hvor jeg oplever mobning i så voldsom en grad, at jeg mangler ord.

Og det er ellers en sjældenhed …

Er det, hvad der sker med +20.000 kvinder på slap line? Almindelig hønsegårds-kultur? Eller er det den generelle trend – ligesom i trafikken, når andre bilister ikke kører efter ens egne standarder? Så er det helt i orden at skælde og smælde med rædsomme ord og gebærder? For offeret er jo væk sekundet efter, og så kan man tillade sig alt. Skal aldrig stå ansigt til ansigt med det sårede menneske. Aldrig tage ansvar for sine handlinger.

Jeg synes det er mobning. Digital chikane. Og det bør ophøre. Med det samme. Det hører ingen som helst steder hjemme. Ikke hos børn – og så sandelig heller ikke hos voksne.

Basta.

Og nej, jeg melder mig ikke ud af gruppen. Jeg tænker faktisk på at poste dette indlæg derinde. Så må vi se, hvor længe, det bliver stående …

Christ!

“Sjooovt!”, hviner Ella Mortorbølle og stiller sig i kø til endnu en trike-tur. Udmærket – men vi skal altså også lige nå massage og zoneterapi, besøg i perle-, male- og bamse-værkstederne, rollespil i skoven samt festmiddag med levende musik. For slet ikke at tale om de 100 x slushice & popcorn, der hører weekenden til.

Familie-weekenden.

Foreningen Cancerramte Børns overdådige retreat er blevet en tradition i vores skæve liv. Ikke hvert år har vi alle fire kunnet deltage, da Ella enten har været snottet (og dermed ikke måtte være sammen med immunsvæklingene) eller været indlagt. Men denne gang ankommer vi fuldtalligt – vi og så +200 andre sjæle med børnekræft inde på livet.

Kærlige gensyn. Varme følelser og kølig hvidvin. Skaldede og hårfagre, blege og rødkindede, syge og raske børn og deres familier.

“Han har sonde i næsen ligesom Ella havde!”, siger Nora, “og se, den slags kørestol brugte hun også!”

Vist bliver man på sådan en weekend bombet tilbage. Sejlet dybt ind i mørkets hjerte og lagt for anker ved Kemolands kyst. Men jeg går ikke fra borde. Ikke denne gang. Formår at holde afstand til de allergrummeste skæbner – og derved posttraumatiske mig ovenvande.

Lægger taknemmeligt knolden på puden herhjemme efter en dejlig weekend. Bedre kunne vi ikke have tilbragt årets sidste sommerdage …

Fra fersk fisk i grill-klemme til dampende guf på terrassen. Solskinsdag i Skuret.

Fra gammelt betræk i linnedskab til glad kleenex-holder i retrostof. Regnvejrsdag i Roskilde

 

En nat sidst i oktober modtog jeg en hilsen fra en fremmed kvinde:

Jeg sad her til aften og så jeres film. Tak fordi du deler jeres medgang og modgang, det lærer os andre at man ikke skal hænge sig i bagateller og nyde livet fuldt ud.

Beskeden sluttede med et kærligt tilbud om at donere en unik kage til hver af pigerne, når der en dag var brug for det:

I kan bare sige til – ved af erfaring hvor glade og specielle børn føler det.

Stoltheden var ikke til at tage fejl af, da Nora sidste måned beundrede den tilsendte skitse; for slet ikke at tale om da hun i lørdags til sin familiefødselsdag insisterede på at skære for til os alle (chocolate mud cake med  jordbær mousse, mums!)

Så tusind tak, søde Mie, for den helt igennem personlige og fuldstændigt vidunderlige bid eventyr.

Den var så tiltrængt!

Nå, Ella tilbage i børnehaven efter en enkelt hoste/slattendag. Som om hun stadig døjer en anelse med lungerne efter seneste halvdramatiske indlæggelse.

Underligt som hendes immunforsvar på den ene side er fuldvoksent og på den anden side ganske spædt. Har hørt, at hun nok vil skulle have en akuttaske med antibiotika klar resten af sit liv – men præcist hvorfor, har vi endnu ikke fået at vide.

Transplantationsafsnittet, Børnemodtagelsen, TXID-ambulatoriet, Klinik for Vækst og Reproduktion – hvem gør hvad, og hvor hører vi til? Føler os så flagrende hjemløse. Savner nok lidt en opfølgende og koordinerende hvad-så-nu-lægesamtale. Tjekliste, køreplan, action points.

Her i løsladelsesfasen.

Anyway: Tilbage i børnehaven = lille fritime for Mor her:

Hæklet kurv i Zpagetti (fra messen): Bund efter samme opstarts- og udtagningsprincip som gulvtæppet, siderne lige ud af landevejen. Bedst resultat med stangmasker efter min mening, afsluttende kant i fastmasker. Super til nøgler, telefoner og diverse krimskrams ved hoveddøren …

Altså ikke så nemt at nyde nuet uden at se sig tilbage. Glædes uden at sørge. Prøver dog.

Sidste påske var Ella på vej til Dødsriget; i år genopstanden.

Vores lille trofaste sommerskur ta’r imod os med åbne døre og vinduer. Overnatning  i dobbeltkøjerne om natten. Isvafler, tuskemarked, grillpølser, trampolin, gynger, legehytte, ægmaling, slackline, krimilæsning om dagen.

Som sagt så gjort. Et sammensurium af sol og slendrian. Et mylder af nabobørn og -hunde med bare tæer og bløde poter på skovbunden. Verdens bedste legeplads, det fri. Mens bøgen springer ud.

Dejlige minder at varmes ved under akutindlæggelse i forgårs. Lungebetændelse, hm.

Men påsken fik vi da sammen …

Kæmpe brist i min barndom: Jeg lærte aldrig at lave Eiffeltårnet …

Dét traume skal mine døtre i hvert fald ikke også lide under, så i går indledte Nora og jeg påskeferien med den klassiske snoreleg. Kan I huske den?

Se bare resultaterne her :-)

På vagt! Evig og altid på vagt! Hvad betyder de underlige knopper i Ellas ansigt, og hvorfor hoster hun pludselig så mærkeligt?

Tøsen har sat sig til rette ved skrivebordet på sit værelse (i prinsessekjole) og tegner en tegning til sin elskede Mormor, der kommer på besøg senere i dag. Mor har sat sig til rette i sofaen (i nattøj) med Mac og facebooker.

Oho! Lige dér i en af krea-grupperne efterlyses lige præcist den skønne hæklede dukke-vugge-pose, som min lille Kemoged i sin tid fik forærende af en anden Cancer Mom for ud for den skumle transplantation. Opskriften har jeg senere fået tilsendt af en af jer kærlige læsere. Deler den lige her (klik på billedet for pdf), så andre også kan få glæde af den.

Så rigtig go’ hæklelyst til alle I kære nørdedamer – og tak for inspiration den anden vej!!!

I aften bli’r mit reinkarnerede vifte-halsrør færdigt. Det er i hvert fald planen.

Reinkarneret fordi den bløde Alpaca-uld tidligere har levet et kvart liv som 3-d-cape i muslingemønster. Projektet blev imidlertid forsinket i Rigets strålehal og endelig uigenkaldeligt slået ihjel, da hæklenålen forsvandt i vasketøjet, og Ella røg i koma.

“Nogle familier er bare hårdere ramt end andre”, sagde biskoppen forleden. Så sandt. Men nu kan det være nok. Jeg vil andet i mit liv end hasteture til børnecancerens højborg. Som nu i går aftes, hvor hyggelig familiefødselsdag endte med stress, jag – og voldsomt skænderi – da Ella blev revet af en kat. Farligt idet Ellas stivkrampe-antistoffer er nulstillet efter kemo. Derfor vaccine ASAP, omend en del tidligere end planlagt. (Ellers risiko for muskellammelse og respirator. Og den springer vi helst over …)

Så enten vender det nu, eller også stiller jeg mig sgu’ selv i kø til en genfødsel. Som svajende kornblomst eller liflig brise. Tak.

Det blev dog til et eBay-Elsa-kostume, da Ella alligevel ikke ville ofre en af sine Askepot-kjoler på projektet. Men denne yndige tutu kunne jeg nok heller ikke have gjort efter – fuldstændigt eventyrligt flor af tyl og snefnug. Perfekt til dejlig fastelavnsdag i Børnehuset med de andre immunsvæklinge i formiddags.

Samtidig var Nora til skole-arrangement. Nåede at blive lidt stresset over hendes bi-outfit, men det ankom lige akkurat i går. Og så kunne Mor her ånde lettet op.

Pyh!

Knoglemarvbiopsi afblæst.

Skulle ifølge indkaldelsen have været indlagt nu. Fra 10 i morges, natten over og til i morgen efter en tur på operationsbriksen.

Men sådan blev det imidlertid ikke.

Lægen ringede tilbage: Han og kollegaerne finder for så vidt heller ikke nogen grund til dette ekstra indgreb. Ellas blodprøver er jo så fine, at hende behøver de da først se om yderligere to uger til klassisk kontrol.

Jamen det kan man jo kun bifalde!

Men at standard-brevene bare sendes ud per default, uden at den enkelte patient gennemgås, og at forældrene selv skal være på vagt – tja, det bifaldes sgu ikke. Ikke det der ligner.

Egentlig burde jeg være lettet: Ingen umiddelbar grund til bekymring – intet tegn på noget grumt. Skummelt. Dødsensfarligt. Intet tegn på tilbagefald. Kræften lader til at være slået.

Også dén besked skal dog lige synkes.

For det er faktisk mindst lige så svært at vænne sig til frihed efter mange år i Kemoland, som det er at vænne sig til Kemoland efter mange år i frihed.

Så jeg tror i stedet jeg vil sige: Kræften lader til at være slået for nu.

Men derfor kan vi jo godt lege, at vi starter på en frisk, vender bladet, tager fat, hvor vi slap. Før verden sank i grus for anden gang.

Kan vi ikke?

Så jeg lukker computeren for i dag, brygge mig en urtete (så har I hørt dét med!) og hviler ud efter en god dags arbejde. En god dag med min Ella i Børnehuset blandt venner (frem for på hospitalet blandt kitler), min Nora, min Anders … og mit hækletøj:

Hæklet bogmærke fra Crochetroo: Endelig fik jeg arbejdet mig frem til en velfungerende oversættelse af det kryptiske mønster. Tog kun lidt over to år … Fik slået fast, at den australske opskrift er baseret på britisk – kontra amerikansk – hækleterminologi (dc=fm og ikke stgm / tr=stgm og ikke dbstgm etc.) Jeg bruger hæklenål str. 3 og tyndt bommuldsgarn beregnet til strikkemaskine. Godt så:

Opstart
8 lm samles til ring med km. Husk at beholde en 10 cm lang ende (denne skal senere bruges som kvast).

1. bue
1. Rk. Hækl 1 fm i ringen og 2 lm (tæller som første stgm). Herefter 13 stgm også i ringen (= i alt 14 stgm). VEND.
2. rk. Hækl 1 fm i første stgm (den allerførste helt inde ved nålen) og 2 lm. Herefter 1 stgm med 1 luftmaske (det allerførste helt yderst) imellem i hver af forrige rks stgm (= 14 stgm eller 13 lm-mellemrum). VEND
3. rk. Hækl 1 fm, 2 lm, 1 fm (bliver til små spidser) ned i de 10 første af forrige rks mellemrum. Herefter i det 11. mellemrum 1 fm, 5 lm, spring 3 masker over, 1 fm i 2. lm af 1. stgm i forrige rk. VEND.

2. bue
4. rk. Hækl 1 fm ned i lm-mellemrummet bestående af 5 lm og 2 lm (tæller som 1. stgm). Herefter 13 stgm også i ringen (= i alt 14 stgm). Spring forrige rks 1. spids over, 1 fm i næste spids-mellemrum bestående af 2 lm. VEND.
5. rk. Hækl 1 fm i 1. stgm og 2 lm. Herefter 1 stgm med 1 luftmaske imellem i hver af forrige rks stgm (= 14 stgm eller 13 lm-mellemrum). VEND.
6. rk.
(Mage til 3. rk.) Hækl 1 fm, 2 lm, 1 fm (bliver til små spidser) ned i de 10 første af forrige rks mellemrum. Herefter i det 11. mellemrum 1 fm, 5 lm, spring 3 masker over, 1 fm i 2. lm af 1. stgm i forrige rk. VEND.

3. bue
7. rk. (Mage til 4. rk.) Hækl 1 fm ned i lm-mellemrummet bestående af 5 lm og 2 lm (tæller som 1. stgm). Herefter 13 stgm også i ringen (= i alt 14 stgm), spring forrige rks 1. spids over, 1 fm i næste spids-mellemrum bestående af 2 lm. VEND.
8. rk.
Hækl 1 fm i 1. stgm og 2 lm. Herefter 1 stgm med 1 luftmaske imellem i hver af forrige rks stgm (= 14 stgm og 13 lm-mellemrum), 1 fm ned 3. rks 7.  spids fra venstre/den 4. spids fra højre i 3. rk (i 1. bue). VEND.
9. k. (Mage til rk. 3). Hækl 1 fm, 2 lm, 1 fm (bliver til små spidser) ned i de 10 første af forrige rks mellemrum. Herefter i det 11. mellemrum 1 fm, 5 lm, spring 3 masker over, 1 fm i 2. lm af 1. stgm i forrige rk. VEND.

Fortsæt indtil der er i alt 8 buer.

Afslutning
På sidste rk. hækles spidser i alle 13 lm-mellemrum. Herefter lukkes af med 1 fm i 3. rks 7. spids fra venstre/4. spids fra højre (i 6. bue). Bryd garmet og hæft ende.

Kvast
Klip 5 tråde på 20 cm. Fold dem på midten og bind dem omkring den allerførste lm-ring. Husk at binde den oprindelige ende med.

Stives i kartoffelmel (dog ikke kvasten), udspændes og luftttørres.

Støn!

Julen 2012 blev fejret med kemokalot og levende lys. Ellas sidste behandling ventede i det nye år. Åndede os i nakken under ris a la mande og gaveorgie.

Enten mistede hun livet – eller fik det forærende på ny.

Hun er her endnu. I dag. Juleaftensdag 2013. Pynter træet og krammer sin søster.

Så kære familie & venner. Strikkeduller, vinterbadere, medforfattere, filmfolk, hjerteveninder, læger, sygeplejersker, læsere, seere, cancer moms.

Julen er hjerternes tid, og mit hjerte banker for jer!

Tak for støtte og omsorg, kaffe- og rødvinstår, lyttende ører og kærlige ord, når livet stod på spil. I ønskes alle en magisk og hjertevarm aften. Kys dem I har kær.

Og lad opvasken stå. I når den nok …

Om lidt kommer Nora og Far hjem, og så er det juleferie! En stille og rolig juleferie helt uden planlagte indlæggelser, kemoture eller transplantationer hængende over hovedet.

Ella og Mor dufter lige hele huset til med en gang christmas-krydret apple butter til lørdagens morgenbrød. Får lagt et par dynger rent vasketøj på plads (herunder yndlings-grydelapperne fra Tølløses krea-quinde nr. 1), mens sagerne simrer i gryden. Der er faktisk ret så meget hjælp at hente hos Trulle, når det drejer sig om oprydning og andre daglige gøremål. Hep! Håber det holder teenage-årene ud …

Mums, så skal der fyldes på glas og slikkes grydeskeer. Sjovt som Tøs er blevet vild med stærke/syrlige fødevarer. Hører ofte fra andre Cancer Moms, at det skyldes cellegiften og holder ved, til den er helt ude af kroppen. Hvilket jo er snart.

Ja, tænk engang! Ella er nu hverken Kemo-pølse eller Koma-ged. Så hvad er hun egentlig?

Måske bare snart en helt almindelig pige. Med en helt ualmindelig baggrund.

Apple butter: 3 kg æbler, 1 l æblecider eller vand, 5 3/4 dl brun farin, 1 tsk kanel, 1/2 tsk allehånde, 1/4 tsk nelliker, 1/4 tsk salt og saften fra 1 lille citron.

Skræl æblerne, skær i kvarte og fjern kernehus. Koges møre 1/2 time i cider eller vand. Blendes i kogevandet. Resten af ingredienserne i. Koges 2-3 timer under omrøring, til konsistensen er tyk. Hældes i atamonskyllede glas.

100 % skøn juletræsfest i Børnehuset SIV
100 % dejligt vinterbad/kvartfinale/strikkeri med dullerne
100 % cool møde med Head of Kræftens Bekæmpelse

Og bedst af alt patologernes svar på længe ventet prøve:

100 % rask donor-marv i Julegris (og dermed fortsat intet spor af den gamle cancerbefængte).

Wiii!!! Pyyy!!! Zzzz …