Arkiv
Tag "natur"

Pigerne har fået en chokolade-julekalender af Mormor. Det er svært at holde fingrene væk, for der er en evighed til december.

Men hvem ved – måske Ella slet ikke er i stand til at åbne lågerne til den tid?

Så vi ta’r forskud på julen, og hver morgen når tøserne vågner, får de lov til at snuppe en godbid hver. Ellas chokolade i dag forestillede en fluesvamp:

“Og ved du hvad, Mor? Oppe i Sommerhusland, der bor der osse en fluesvamp, og den er rød. Den er meget giftig og farlig, så børn må ikke røre den. For så bli’r man bare endnu mere syg!”

Fem stk. blev det til på krabbe-jagt ved Rørvig Havn.

Efter en omgang letrøget sild, fiskedeller og stjerneskud m/ lokal Rørvig Bryg, kølig hvidvin og øko-juice til overpris hoppede vi ned på molen og fiskede løs med røven i vejret alle fire. Da jeg lige havde overvundet skrækken for, at Ella drattede overbords, udgjorde Nora og jeg et fremragende team: Hun lokkede krabben frem fra stenene, og jeg lå klar med net.

På havnen sælges krabbefiskestænger, og vi købte os alle en hver, da de er lidt sjove – men ellers er en simpel snor med klemme også helt ideel.

Havnen scorer selvfølgelig masser af kunder på aktiviteten, men jeg synes nu også, de gør en del ud af det; ud over salg af fiskestænger og -net er der er gratis fiskeaffalds-madding og gamle salatmayo-spande til fangsten.

Vi tænkte ikke yderliger over det, men tog gladeligt krabberne med tilbage til skuret. Stod imidlertid og kløede os lidt i håret, da ungerne spurgte os, om vi havde tænkt os at slå dem ihjel eller bruge dem som kæledyr. Der var nok lidt for få til en skaldyrs-bisque, så ungerne blev sat til at slippe dem løs på vores egen strand.

Dejlig dag – flere af dem!

Ellas institution inviterer på udflugt til Barresøgård – en hyggelig lille besøgsbondegård med naturlegeplads og varierende besætning af heste, grise, køer, høns, brevduer, katte, hunde og det gamle venlige hængebugsvin Rosa.

Bondemanden trakterer os med friskbagt brød + nyslynget honning og malker/fodrer kreaturerne på rundvisning i staldene. Inden afgang spiller han op til træskodans på harmonika og el-orgel i den gamle lade, hvor protester mod nye motortrafikveje hænger side om side med opfordringer til økologisk levevis.

Sikke en dejlig start på Noras skoleferie! Tre piger på tur i det danske sommerland…

Har lige brug for at drømme mig hen til mit paradis oven på sådan en tårerperser… G’nat!

Pigernes tomatplanter går amok – godt jeg huskede at vande, inden jeg tog hjem i går.

Tak, til verdens dejligste naboer for gode råd og pleje (kaffemaskine, træfældning, vintår, konfekt, sæbebobler og gæstfrihed).

@ Karina & co.: Hvis I læser med her, kunne I så lokkes til at hælde  et par kander lunkent vand ned i hullet på kapilærkassen ved ankomst/afrejse?

Der er ledigt fra i morgen fredag til næste torsdag – lægger nøgle i jeres postkasse i eftermiddag (vand & el er allerede tændt).

Håber I får nogle skønne dage! Hils deroppe :-)

Søde gamle skæve lille sommerskur – hvor er jeg dog glad for at have dig i mit liv!

Beklager!

Hvis jeg kommer for sent til mine aftaler, er det altså alle mine snapshots, der forsinker…

Islandsk vejrsten

Når stenen:

Er våd – regner det
Kaster skygge – skinner solen
Er hvid – sner det
Gynger – blæser det
Er glat – falder der islag
Ikke kan ses – er der tåget/mørkt