Tilbage på Festival
Har savnet dig, kære Festival. Har savnet dig helt enormt.
Op på cyklerne og afsted via centrum.
Sniksnak på stien – og bump! Min søsters styr filtrer sig ind i mit, og vi lander oven på hinanden. Får udleveret plastre hos nærliggende hundesalon og deler en øl i heden.
Overhaler et par bare overkroppe, musklerne er spændte – ølkasser slæbes i seler over broen. Smiler. Der smiles tilbage under beduin-bundet t-shirt. Fælles udflugtsmål, fælles glæde. Fællesskab.
Lyserødt armbånd i år. Støt brysterne? Nej, ingen kemo-tanker nu. Slendrer gennem Backstage Village og ud på pladsen.
Aaaaaah – Roskilde-dage; essentiel sommer-ingrediens i mit liv i mere end 20 år. Støv i lungerne og sprut til ganen.
Shopper mad, drinks og genbrugstøj i menneske-mylderet. To søstre, der elsker hinanden, suger til sig af atmosfære.
Marie Keys sofistikerede humor, vidunderlige sang og übercool gæster på Arena samt Rihannas weirde outfit, halvstive bevægelser men velkendte toner på Orange varmer op til et brag af en natkoncert med fantastiske Volbeat.
Kan ikke sætte præcise ord på den sammenhørighed og kærlighed sidstnævnte rocker frem fra sit trofaste publikum men kan blot konstatere, at oplevelsen er i verdensklasse. Nød til fulde sidste besøg på scenen for år tilbage, hvor jeg – komplet gennemmudret, dyngvåd og summende af pose-rosé – hoppede mig igennem en forrygende fest. Men i nat var dansen mere intens og ekstatisk. Musikken borede sig gennem brystkassen og fyldte kroppen med glæde. Lykke. Lettelse.
Renset og klar. Parat til at tage hul på ny epoke i mit liv. Bladet vendes.
Endnu en gang.
[...] éndagsbilletterne er med sikkerhed udsolgt, så det giver jo lidt sig selv. Ellers vidunderlig søstetur sidst. Til næste år, Orange, til næste år [...]
Fantastisk læsning. Så er det fremad. I har fortjent al den glæde og lykke der kommer til jer.
Tak for dagen med dig min egen søster.
Gåsehud! Godt skrevet – kan føles
Du har fortjent hvert et minut!
Hvor dejligt at læse, ved bare hvor meget du altid har brændt for Roskilde;) havde tænkt på dig ,da det hele gik i gang. Og er glad for at du tager dig tid til en tur med din søster. Knus fra en gammel roskildedenser som aldrig har været på Roskilde;)
God fornøjelse. Håber at Ella og Nora er glade og tilfredse på matrikel i Roskilde sammen med deres fader medens Roskilde festival nydes. De bedste hilsner.
Fantastisk!!! Og SÅ velfortjent. Sug til dig Dorthe. Alt vi er i, minder os om, hvor flygtigt livet er – med et, er vi her og med et, er vi der. Så grib øjeblikket og tøm det for energi og sus videre….
God sommer og alt godt fremover ;0)