Zpagetti mod smerter

Gør for ondt at tænke. Mediterer i stedet mit hæklede Zpagetti-gulvtæppe i stangmasker færdigt:

Slå om, igennem, hente, slå om, igennem to første, slå om, igennem to sidste …
Slå om, igennem, hente, slå om, igennem to første, slå om, igennem to sidste …
Slå om, igennem, hente, slå om, igennem to første, slå om, igennem to sidste …

Konklusion 1: Pulsen falder vitterligt (tjekkede på Ellas måler);
Konklusion 2: Det dyre mærke-stofgarn fra Fox & Jane er rarere og mere elastisk at arbejde med end Faktas på tilbud;
Konklusion 3: Nora virker så begejstret for resultatet, at det nok ender på hendes værelse i stedet for i Sommerskuret.

Nb. Opskrift inspireret af yarnfreak på nål nr. 12(!): Opstartes via magic loop, udtages forskudt på hver række og afsluttes med krebsemasker.

6 kommentarer
  1. Tid til sysler | Kemoland says: 21. maj 201413:00

    [...] til nøgler, telefoner og diverse krimskrams. Bund efter samme opstarts- og udtagningsprincip som Noras gulvtæppe, siderne lige ud af landevejen. Bedst resultat med stangmasker efter min mening (afsluttende kant i [...]

  2. Fritime | Kemoland says: 3. februar 201421:14

    [...] Shoppede nål til tunesisk hækling (totalt muldyr; weird gadekryds mellem hæklenål og strikkepind), blødt Geilsk-garn til min første sweater (vildt ambitiøst projekt – bliver sikkert aldrig til noget, men her er der plads til drømme …) og to skønne ruller Zpagetti i mønstret stof til (måske endnu et lille tæppe?) [...]

  3. Yvonne Thygesen says: 24. november 201310:24

    Ja,heldigvis kan håndarbejde hjælpe,når tankerne bliver for mange og for tunge.Håndarbejde af en hver slags burde fremmes,enten det er træ eller garn eller noget helt andet man sysler med. Kan godt forstå Nora gerne vil have det. De bedste hilsner.

  4. Tante T says: 24. november 201307:42

    Cara,
    Anything to keep sane…
    Jeg håber, snart det lykkedes at ses- måske en onsdag at jeg kan komme til dig. Kram

  5. Ditte Buus says: 24. november 201300:20

    Hvor er det flot lavet. Du må også lave et til Ella.

  6. Mor says: 23. november 201322:50

    Kønt – og det vil være virkeligt fint på Noras hems foran hendes seng.
    Og det vil være en god terapi for dig, Dodde. Du trænger til det for
    øjeblikket.
    Kærligst Mor.

Kommenter indlægget