Åndenød
“Det er da også på tide”, udbryder Ella, “jeg har jo heldigvis ikke mere brug for ekstra ilt!”
Jo, det er vel på tide? Vi har ganske rigtigt ikke haft den kæmpemæssige koncentrator tændt, de +20 meter slange udrullet, den tunge bærbare flaske med på tur i indeværende år.
Men derfor kan det sgu’ godt være utrygt sådan at aflevere grejet tilbage til firmaet, der – uden tvivl mod klækkeligt indhug i statskassen – har udlånt os det.
Dyb indånding. En epoke er slut – en ny begynder.
En ny hvor ungerne får deres eget badeværelse tilbage, efter det i årevis har fungeret som skøn kombi af apotek og maskinrum.
Hvor det gælder om at fange den flyvende trapez i farten og så ellers hægte sig godt fast.
For i dag blev det sidste sikkerhedsnet pilles ned og væk …
Og tidernes skiften blev kun understreget af Roskilde Kommunes indstilling af Ella til en plads i hendes go’e gamle børnehave pr. 1. maj. Dagen hvor Storesøster Nora starter i klub.
Børnehave? Klub? Gisp!!!
Nej, nu går det pludselig lige vel stærkt – hvordan i himlens navn skal jeg dog nå at få sjælen med mig?
Ja, Ella har sin helt egen mening om tingene og en storslået fantasi som nu forleden, hvor hun er på besøg hos bedsterne:
Hun er er i bad og “salig lykke” helt alene uden en storesøster til at fylde op, men med masser af legetøj. Hun delikaterer farmor med “sodavand” på karrets kant, men efter citron, lime og jordbær løber hun tør for kendte frugter – og så er det jeg får serveret en helt ny trend – “leverpostejmedsky-sodavand!!
Til lykke med at det normaliseres hos jer. Sjælen skal nok følge med,den indretter sig på bedste vis. De bedste hilsner.