Zombie

Bump! Bump! Bump!

Jeg stivner. Forsøg på indbrud, ingen tvivl. Eller er tyven allerede i huset? På vej ned af trappen til stuen. Og hvornår opdager han så, at der er nogen hjemme? Undertegnede. I sengen. Alene!

Tusind tanker i ét halvvågent sekund.

Vinduespudseren banker børsten mod ruden.

13.04. Tid til at stå op. Du læste rigtigt. Man er vel arbejdsløs. Korrektion: Sygemeldt. For syg til at være arbejdsløs (!)

Ambulance i det fjerne. Kommer mere end sædvanligt tæt på. På vej til børnehaven? Eller skolen??? Mine to tøser.

Angst.

Den lede destruktive angst. Der holder mig vågen natten lang. Indtil iPhonen trænger til pause og går i sort. Og så endnu et par timer derpå. Ved seks-tiden indfinder roen sig. Ved halvotte-tiden bestiller Nora fletning og Ella rottehaler. Ser dobbelt. Er det ok, hvis jeg springer aflevering over idag? Af hjertet tak. Tilbage under dynen. Zzzzzz.

Der er flere æbleskiver fra i går. Går an som brunch. For en forsumpet overførselsmodtager. Som mig.

Til side med gardinerne. Regn og rusk. Der rives voldsomt i toppen af det spæde grantræ. Plantet i foråret ud for stuevinduet – i en drøm om glitrende julelys på hvidpudrede grene.

Ingen sne. Og ingen lys. Kæden kortsluttede i går aftes.

Dream on.

7 kommentarer
  1. Dorte says: 14. december 201410:10

    Je, kære Agnethe – vi har et fællesskab og to og alle de andre Cancer Moms & Dads. Knus til dig og til alle jer andre, der hjælper os igennem en hård med kærlige hilsner <3

  2. Karin says: 13. december 201412:13

    Hjælp!! ?? Tror ikke, jeg har helt styr på de der smiley´er. Den sidste SKULLE være sød og sende et fingerkys.

  3. Karin says: 13. december 201412:10

    Æbleskiver til frokost! Ja, du er i sandhed forsumpet – mangler snart bare de hjemmerullede smøger og netundertrøjen ;-) Blink, blink. Nej da, efter omstændighederne klarer du det fint, det skal nok gå. Tak for liftet forleden – knus og :-x

  4. Agnethe says: 12. december 201421:21

    Bekymringer, stress og søvnløse nætter. Kender det alt for godt!
    Her er Maja endelig i bedring, men kampen for hendes “voksen liv” er så småt gået igang.
    Derfor også bekymringer, stress og søvnløse nætter her.Servicesloven læses dag som nat.
    Og det forsætter formentlig indtil de i oktober 2015 erklærer hende for “voksen”. Noget hun kun bliver på papiret.
    “Sjovt” som man kan føle en samhørighed selvom man ikke kender hinanden personligt.
    Også kram herfra!!

  5. Maria says: 12. december 201419:33

    Åh…. Kender så godt den følelse… Sender dig masser af kram…

  6. Lise says: 11. december 201420:54

    kramm❤️

  7. Jette Backmann Grubert says: 11. december 201415:55

    Smiler og kan sagtens genkende noget af det.

Kommenter indlægget