Gus
Olien rammer de glohede sten. GusMesteren hvirvler endnu en hårdtslående bølge ud i rummet. Slam! Vi snapper efter vejret, kniber øjnene sammen, læner os tilbage i sydende døs. Lime, enebær, mynte.
Udrensning. Indvendig såvel som udvendig.
Fem minutters pause inden næste omgang. Der er kø ved trapperne; alle higer efter kølende dukkert. Brrrrr! Stor tår af vandflasken, dyb indånding, tilbage på saunabænken.
Kæmpemæssig domkirke lyser op i vintermørket, da vi slendrer mod vikingeskibene og p-pladsen.
Lethed.
Du skal altså i gang med at skrive en roman. Det er ikke til at komme udenom længere.
kære Dorte.
Så friskt det er at tage en kold dukkert – at blive renset ud! Jeg ønsker dig alt det bedste! Jeg er så glad for at kunne følge med i hvordan det går med dig(jer). Denne blog er fantastisk inspiration og vedkommende for mange (inkl. mig selv). Jeg hepper (som altid) på dig!
You rock! Knus fra Anne(fra mødregruppen)
Lyder rigtig rart. God vind fremover. Bedste hilsner