Hej Dorte.

Rigtig god historie i et smukt og poetisk sprog.
Fine beskrivelser af en stor piges tanker og følelser.
fFin afrunding, der lander på, at hun endnu er barn.
Et enkelt sted blev jeg lidt forvirret. Det var det med mammelukker og krinoline. Et øjeblik troede jeg, vi var langt tilbage i tiden.
Jeg tror det vil stå klarere, hvis du laver et nyt afsnit, der hvor mormor begynder at tale.

Velkommen til vores skole

Vh. Amanda (der er døbt Pia )

“Alt for skarpt lys gennem sprosserne. Kaster skyggekors. Fragmenter af et kalkmaleri. En historie. Måske ikke andet end en historie?

Der var engang”

Hej Dorte.
En dyb og poetisk fremstilling! Meget smuk!
Jeg fornemmer en historie om et sygdomsforløb (kaster skyggekors) hos et meget ungt menneske, som ordene ‘der var engang’ viser er overstået.
Jeg har ingen kommentar, har bare ladet mig føre med af dine ord. Tak for dem!
Det er poesi i høj klasse!
De bedste hilsner fra anne

Det er sjovt at skrive – men det er mindst ligeså sjovt at læse jeres input! Mange TAK for fine kommentarer; glæder mig helt til næste opgave

Hej Dorte

Jeg er ikke til denne type tekster. Normalt ville jeg hoppe let og elefant over dem, men du formåede alligevel at få mig til at læse fra start til slut.

Dit flow er hurtigt og flyvsk, hvilket du jo har valgt bevidst. Dine ord er ganske beskrivende, så jeg stod da lige med ved gavebordet. Er jo lidt nysgerrig anlagt

Flot besvarelse og glæder mig til at se, hvad du disker op med til den næste opgave. Velkommen til.

Kh Uhrskov

Hej Dorte
Fin og dejlig poetisk tekst bestående af prosa og poesi!
Du får det hele med og ender smukt på ‘barn’
Bedste hilsner Anne

Hvor jeg dog husker dagen – måske ikke helt som du – og dog. Du og din søster besluttede at blive konfirmeret sammen og i samme kjoler – med mamelukker. I så bare så søde ud. Jeg husker alt hvad du skriver – men mest husker jeg, at min elskede Ole var syg, og at jeg vidste, det var den sidste, store familiefest, vi holdt med ham hos os. Siden blev hverdage og fester aldrig det samme.

Du skriver, så dagen på Petersgaard igen står lyslevende for mig – du er god til det, Dodde!

Din lille fine tekst er som et digt. Dejligt lyst – omend blændet. Alt er nyt for den spinkle pige. Hun suger til sig – bliver hyldet, men ikke som klichéen om at hun nu går ind i de voksnes rækker. Skønt!

Kære Dorte
Det er en fantastisk og beskrivende tekst, stikordsformen til trods. Du fortæller meget, rigtig meget med de få ord – giver mig en følelse af, at alt det, der ikke står er selve teksten. Det er superflot gjort.
Tak for den!
Kh Aviaaja

Hej dorte
jeg kan virkelig godt lide din stikordsagtige stakato tekst. Dejligt, at det bare er et minde, ikke en dramatisk afsløring af grusomme barndomstraumer.
Jeg tror “Festen” en gang for alle har ødelagt begrebet familiefest for rigtig mange.
Her har vi derimod et lysende flimmer af mosaikstifter i et erindringbillede fra “den gode bog”
Tak for det.
Vh og velkommen
Nina

Et meget rart univers at kikke ind i på trods af titlen og det alvorlige indhold. Det er første gang jeg læser hos dig Dorte, kan ikke huske dig fra saxo, men det bliver ikke sidste gang.
Du skriver et fint følsomt fragmentarisk skrift om en konfirmation, som jeg tror er afholdt for længe siden. Det tror jeg p.gr.af mamelukkerne af broderi anglaise – de konfirmander jeg så sidste år ved denne tid havde stiletter, bare skuldre, strutskørter og corsage.
Vi har i Den nye Skriveskole diskuteret lidt frem og tilbage om, hvorvidt opgaven var en teknisk skriveøvelse eller bare en fri skrivetekst om konfirmation.
Synes dit indslag her er en dejlig blanding af poesi og prosa.
Velkommen i skriveskolen.
De bedste hilsner fra mille