Skriveskole vol. III

Nu er der snart en måned siden, skriveskolens opgave 3 blev slået op. Og papiret er stadig blankt. Skriveblokering. Øv.

Livet i gråzonen. Balancen mellem liv og død. Håb og gru. Se, dét er min ekspertise, min havn. Jeg er så tryg ved mørket, at solbrillerne bliver på næsen. Nat og dag. Det kan ikke være anderledes;

Første foto: Sorg. Der kan sagtens være noget smukt i ensomhed og forfald. Men her bor døden. Intet liv bag de sprukne planker. Det har der ikke været længe.

Andet foto: Længsel. Paradisets have venter på mig. Jeg var der i går, men jeg vil ha’ mere! Flimrende trækroner, vildnis og ro. Savnet af ro.

Tredje foto: Fremtid. Hvad gemmer sig derude? Tør vi træde ud i lyset? Eller venter vi på, det kommer herind? Fremtid er lig med angst, og angst invaliderer. Lukker døre til. Isolerer.

Hvorfor sørger jeg, når frodigheden er overalt omkring mig? Længes efter mere end, hvad jeg allerede har? Ligger vågen den halve nat, når planlægningen strækker sig over mere end blot en dag.

Jeg vælger ikke at vælge. Lader historien ligge. For den er allerede nedfældet. Af mig selv.

Beklager. Ingen 3.-personer eller skiftende fortælletempi i denne omgang.

Intet nyt under solen.

2 kommentarer
  1. Dorte says: 31. maj 201518:22

    :-) :-) :-)

  2. millemoses says: 12. maj 201517:58

    Sådan som jeg opfatter skriveøvelserne her i vores hjemmestrikkede skole, så har du løst opgaven. Her skal være plads til alle slags skriverier, dine tanker omkring billederne, har lige så meget ret, som 3.persons fortællinger og hvad der ellers står vi skal gøre.

    Du beskriver, hvad du føler, når du ser på billederne. Fortid, nutid og fremtid. Det er en smuk og mytisk tolkning ligesom Urd, Skuld og Verdande i den nordiske mytologi. De tre norner, der sidder ved foden af Livstræet Yggdrasil og spinder menneskenes livstråde. Mere fornemt kan det ikke gøres.

    Det har været debatteret meget i gruppen, om man slavisk skulle følge opgaveformuleringen eller “vippe på stolen” “træde ved siden af” – jeg plejer at lave en advarsel på min blog, fordi jeg ved at nogen af skrivevennerne bliver irriterede, hvis man ikke følger opgaven. Heldigvis er de fleste vist nok af samme mening som mig, nemlig at det vigtigste er at vi skriver gode historier.

    hilsen fra en anden skribent, der ligesom dig ikke går så meget op i tekniske litterære termer.

Kommenter indlægget