På natbordet

Udpluk af året der gik. I sider.

Sorglitteratur og sick lit har fyldt en del mere end sidst – men jeg befinder mig vel også i en slags sorgproces? Selv om Ella jo endte med at blive hos os, er der årevis af tab på så mange andre fronter. Finder derfor en underlig trøst i at læse livsberetninger fra mennesker i krise. Dem, der har mistet eller selv rammes af sygdom. Ind i mellem har der også været behov for lidt krimi, drama eller individuationsfortælling. Og så er der naturligvis et hav af børnebøger – for begge vores tøzer elsker intime læse/hyggestunder i sofaen.

Overvejer at kaste mig over enten Hvor intet bryder vinden (Leonora Christina Skov), Fjer (Ursula Scavenius), Shantaram (Gregory David Roberts) eller en af Ida Jessens romaner som den næste.

Hvad har I mon liggende på natbordet lige nu? Andre gode litteratur-forslag til den søde juletid?

Shattered Silence (Melissa Jesperson)

Jeg er bidt af en gal serial killer, og det ved Anders, der fluks forærede mig bogen, da den udkom. Denne selvbiografi giver en sjælden vinkel på forbryderens pårørende, som man normalt ikke skænker en tanke. Den nu voksne datter til “Happy Face” har skrevet en fin fortælling – omend ikke voldsomt dybsindig – med et par interessante reflektioner om en mørk og helt forkert barndom. Jeg oplever dog en hel del ret så tydelige skift i sprogstilen, og manuskriptet virker således uhomogent og sandsynligvis stykket sammen af flere personers skriverier. Hm.

Godnathistorier (Felicita Kuhns)

“Til Dorte fra Tante Lilli” står der på indersiden med rød tush. Barndommens lugte og lyde står helt klart, når jeg læser denne op for Ella. Felicitas Kuhns retro-tegninger og de meget korte og spøjse historier. Moraliserende så vandet driver. Jeg tror min søster har bind to. Må høre hende ad …

Tante Brun, Tante Grøn og Tante Lilla (Elsa Beskow)

Vi har et puslespil med forfatterens fantastiske streg. Sådan et sjovt et af slagsen, der er trykt på et sæt terninger, så der er i alt seks stks at samle. Denne klassiske billedbog tror jeg var en dåbsgave til ældstepigen, og som så meget andet er nu også denne arvet af Ella, der med fryd hører om livet hos tre tanter og to forældreløse børn i midten af 1800-tallet.

Der var engang en grøftekant (Birgit Erup)

Jeg er bare helt opslugt af alle Fritz Baumgartens detaljerede illustrationer af bryllupsforberedelser og kaffeslaberads i grøftekanten. Denne 70′er-sag er simpelthen guf for os med hang til eventyrlige dyre/alfe-universer. Efterhånden er det lykkedes mig at skaffe denne dejlige krible-krable-serie Lademann-fortryllerier og flere af forlagsaktieselskabets andre børnetitler. Det er sgu’ livskvalitet at læse gennembearbejdede bøger med sine unger – kontra den uforståelige mængde ripoff-skrald, der findes på markedet nu om stunder. Nå, så kom det ud.

Om mørke (Josefine Klougart)

Ok, her er jeg virkelig blevet fan. Mere brusende stream of conscieness end tidligere oplevet. Sejlede med og kom i havn på blot en eftermiddag. Unik prosa om mørket i os, omkring os. Halvtomme sider, transparant mellemlægspapir med kalkeringer efterfulgt af drømmende billeder – næsten lyd. Forærede et eksemplar til min mor, der efterfølgende kun havde én kommentar: “Er dette en roman? Lige her kan jeg godt mærke, at jeg er blevet gammel …” Hvilket ellers er meget sjældne ord i munden på den friske og frejdige 82-årige.

Stalker (Lars Kepler)

Uh, det her er min store frygt ved at overnatte i Sommerskuret alene. Der er ingen gardiner, så man kan ikke med sikkerhed vide, hvem, der står og lurer ind på den anden side af spejlbilledet. Femte – og helt ok – bind i hr. og fru “Kepler”s spooky serie.

Karlas Kabale (Renée Toft Simonsen)

Den er altså sød. Og det synes Nora også. Hyggelig læsning om en sammenbragt familie i dagens Danmark. Filmen er også kær.

Pjok & Petrine 1-10 (Kirsten Sonne Harrild)

Da Ella lå i koma på Intensiv, gik Nora i skole på Riget. En dag kom en forfatter forbi. Hun inviterede Nora til skrive/tegne-værksted, og det var en rigtig rar oplevelse for vores lille skyggebarn. Som afskedsgave fik Nora første bind i pony-serien. Først to år efter åbnede Nora bogen sammen med Mor, men her blev hun så opslugt af historien, at hun pløjede sig gennem denne og de næste ti opfølgninger. Og sådan kom hun med ét i gang med den selvstændige læsning, som vi havde ventet så længe på. Tak for losset, Kirsten!

Kioo – den lille kirkeugle (Anne Möller)

Livet går i ring. Følg en lille kirkeugle-unge, fra han lærer at fange sin egen føde, finder sit eget sted at bo, flyver fra reden, til han finder sig en mage og selv får unger. Skønne tegninger, dejlig historie. Altid spændende, hvad Ella kommer hjem med fra skolebiblioteket :-)

Fjerens rejse (Cao Wenxuan)

Kinesisk børnebog om en fjer, der leder efter sin ejermand. Enkel fortælling. Smuk illustration. Altid unikt og lækkert når Farmor handler bøger.

The Goldfinch (Donna Tartt)

Årets største læseoplevelse. Kort og godt. Sproget, historien, persongalleriet – skønt, skønt, skønt. På denne moppedreng af en roman vendte siderne sig selv. Læste morgen og aften, og om natten flettede den fantastiske fortælling sig sågar ind i mine drømme. Anbefalelsesværdig. I den grad! Og gerne på originalsproget …

Broken Habour (Tana French)

Næste bind i serien om det irske murder squad. Ret meget anderledes end den forrige Faithful Place – men stadig fint engelsk og skæve skæbner, som man kommer helt ind under huden af.

Spøgelser i Runde Tårn (Sussi Bech)

Hvor er den egentlig rigtig udmærket. Her får vi fortalt historien om, hvordan Runde Tårn blev til – samtidig med en “Find Holger”-ish spøgelsesjagt. Fedt format, der imidlertid overhovedet ikke passer ind i vores børnebibliotek. Nå, op på toppen af reolen med den. Sammen med børneatlasset. Tsk.

Der bor Hollywoodstjerner på vejen (Maria Gerhardt)

Om kræft og kærlighed. At vente på den eneste ene år efter år – og så blive ramt af en møgsygdom netop som man får scoret hende. Et unikt indblik i en kendt DJ’s vilde år i starten af 00′erne med fest på fest i København, Berlin, Reykjavik og New York. Overrasket velskrevet og ret så rørende. Suk, har lige googlet, at forfatteren har fået tilbagefald og nu er terminal. Fandens :-(

Efter Sara (Mente Ladefoged Nielsen)

Om sorg og skyld og om at lære at leve med tabet af sin datter. Hvert sekund resten af livet. Den voldsomme trafikulykke efterlader en masse spørgsmål om hvorfor og hvordan – men ellers ser jeg en uhyggeligt masse ligheder i tankerne hos de forældre, jeg kender, som har mistet ved børnekræft. Vigtig bog med udgangspunkt i tiden efter.

Iqbar Farooq og julemysteriet (Manu Sareen)

Ha! Multietnisk jul på en dansk skole – og dansk jul i en indisk familie. Der er så sandelig fart over feltet i denne 24-kapitlers julekalender/børnekrimi. Læste Nora over skulderen, da jeg senere gerne ville hjælpe hende med boganmeldelse. Onde skurke, smarte replikker. Og et sindsygt talesprog der er fuldstændigt umuligt at gengive. Skal bare læses!

Go’morgen frue (Dorte Karrebæk)

Digtsamling. Her leges med ord og billeder – hver for sig og i samspil. Fantasien i højsæde. Og så er jeg bare vild med Karrebæk. Ganske simpelt.

Den sorte violin (Ulf Stark)

Aaaaargh! Hvorfor havner den her slags bøger altid hos Ella på biblioteksturen? En fortælling om at have en alvorligt syg søster, som ligger i sengen og kukkelurer, indtil Døden kommer og banker på. Ok så – den ender godt, men for pokker hvor var den skummel. Altså …

Peter Pedal sætter drage op (Margret Rey)

Ballademageren kommer højt til vejrs i denne go’e gamle sag. Tænk engang at den første gang blev udgivet tilbage i 1958 – og stadig kan gi’ et genkendelsens smil på læben hos små frække aber rundt om i verden. Bare dejligt.

I morgen var jeg altid en løve (Arnhild Lauveng)

Anbefalet af min søster. Sikke en bog. Prøv bare at sige titlen højt – hvor syret er den lige? Så får man egentlig en meget god fornemmelse af, hvad en syg ung piges gennemlever af virkelige oplevelser og vrangforestillinger. Ofte på lukket institution. Og nu er hun ude på den anden side. Raskmeldt. Færdig slut. Tænk engang …

Tudsegraven (Gerd Rindel)

Jamen hej, nu er vi her gudhjælpemig igen. Død og ulykke. En gammel tudse, mæt af dage, lægger sig til at sove ind under et skræppeblad. I en lille piges have – hvor der heldigvis også bor alfer. For så er der da noget, der kan fjerne fokus fra de skumle samtaleemner. Jeg kan mærke, at døden fylder meget hos Ella. Og det gør den jo i og for sig også hos undertegnede. Men det er bare så hårdt at opleve min lille Mus sidde med tårer i øjnene efter læsning af en bog som denne, fordi hun pludselig mindes de børn, hun har kendt – og som bare ikke er her mere. Dér skal jeg godt nok lige have lidt ekstra overskud til putningen efterfølgende. Hvis den gode stemning skal bevares. Pyh!

Fabians feltdagbog (Charlotte Blay)

Forældrene må gerne læse med i denne bog, får vi at vide af Noras dansklærer. Og den er rigtig god, så win-win. Forfatteren har åbenbart skrevet en hel stak af børnebøger med inspiration fra sine uhyrligt mange rejser rundt om i verden. Denne fra Himalayabjergene, hvor hovedpersonen Fabian er på ekspedition med sin far, da de pludselig rammes af en lavine. Faren forsvinder, men det kirgisiske slettefolk redder Fabian, som herefter tilbringer flere uger blandt normaderne i ødemarken. Tror da lige vi skal kigge os om efter andre fra samme pen …

Lyle, Lyle Crocodile (Bernard Waber)

Charmerende børnebog om en krokodillen Lyle, der lever det magelige liv hos familien Primm. Alt ville være fryd og gammen, hvis ikke det lige var for den mavesure nabo Mr. Grumps, hvis mission er at smide dyret i Zoo – hvor det hører til. Drama!

Onno + Inni : 14 historier fra Tvedhuse (Vagn Steen)

Første bind (ud af tre) læst højt for lillesøster af storesøster. Små korte og søde hverdagshistorier om tre børn og to voksne. Forfatteren leger finurligt med sproget undervejs. Der er smagt grundigt på ordene, inden de blev til sætninger, til kapitler, til en bog. Tak til Bedstemoster Marion for anderledes børnelitteratur. Dét ka’ vi li’!

Lille sorte Sambo (Helen Bannerman)

Mon ikke de fleste kan huske denne skønne lille fortælling fra barndommen. Og fyldes med præcist samme undren, når tigrene forvandles til en klat flydende smør? (hov, der kom jeg vist lige til at afsløre slutningen …) Ella frydes; lige hendes yndlingskombi af magi og underfundighed.

4 kommentarer
  1. Dorte says: 18. november 201518:07

    Ja! Den tror jeg faktisk også Anders læste, da han var barn, Marion :-) Og jo Marmelade Amalie og Harry – det var yndlingsbøgerne forrige år. De to voksenbøger kender jeg ikke; på vinterhyggelisten med dem!

  2. Dorte says: 16. november 201519:32

    Ja! Vi har læst Mørkebarnet. Nora læste en del højt for Ella. Og sikke nogle skønne snakke man lige kan få sig undervejs; vi har alle lyse og mørke sider i os – OG de er helt ok og menneskelige begge to. De forstod symbolikken, hvilket faktisk overraskede mig … Mange tak for de to ekstra tip! De kommer fluks på læselisten :-)

  3. Bedstemoster says: 16. november 201511:45

    Har du/I overvejet Kaninbjerget som højtlæsning. Eske elskede den, da han var i 9-10 års alderen.
    Og så er der selvfølgelig Marmelade Amalie og Harry den snavsede hund; men dem kender I vist allerede :) .
    Til Dorte – jeg husker ikke, om jeg allerede har foreslået forfatteren Willian Boyd. Jeg har læst to af hans bøger: Brazzaville Beach og The Blue Afternoon.
    Brazzaville Beach er nærmest 3 forskellige historier med den same hovedperson i henholdsvis England og Afrika (noget med studiet af chimpanser.)
    The Blue Afternooon begynder i Californien, hvor en ung arkitekt bliver kontaktet af en ukendt mand, der mener at være hendes far, så Ganske kort Portugal og derefter en lang historie fra Philippinerne med et indslag, der kunne minde lidt om en krimihistorie, og endelig Portugal igen

  4. Rikke says: 15. november 201523:40

    Du må simpelthen læse Tonje Glimmerdal med tøserne – den er Så skøn med rigelige mængder hjerte og smerte på bedste vis. Og Maria Parrs anden børnebog Vaffelhjerte er også skøn til fælles højtlæsning – med garanteret grin hver aften – og et snøft hist og pist. Kunne komme med 100 forslag mere – men disse to er i hvert fald gode bud :-)
    Harold Frys forunderlige pilgrimsfærd (eller noget lignende) hedder den vist – en bog jeg læste for nyiig – om sorg og vandren og sære skæbner. Carol Joyce hedder forfatteren – den er ret fin og gik lige i hjertet på mig.
    Og har du læst Mørkebarnet af Cecilie Eken med Ella? Flot flot værk – som billedbog – og store piger kan også kigge med …

Kommenter indlægget