To måner

I gang med 2. bind af den absolut fremragende triologi 1Q84.

Normalt er jeg ikke til scifi men er i dette tilfælde helt tryllebundet af fortællingen – og universet ikke mindst! Et univers, der ved nærmere eftertanke minder ikke så lidt om mit eget:

En kvinde oplever med ét en skævvridning af verdensbilledet – og ved siden af sit eget velkendte univers popper nu en halvbizar kopi op med hele to måner på himlen. Bortset fra sidstnævnte er tilværelsen den samme, men så alligevel kun tilnærmelsesvist.

Noget grundlæggende er ændret…