OmSorg
Er stødt på Projekt OmSorg, som tilbyder alderstilpasset vejledning i, hvordan man som voksen kan støtte børn i sorg:
Projektets mål er at sikre, at ingen børn er alene med deres sorg. Børn i sorg har brug for hjælp fra voksne til at komme igennem deres sorg, men alt for tit møder disse børn tavshed og rådvildhed i stedet for omsorg og støtte.
Primært omhandler projektets trykte materiale børn, der har mistet en mor eller far, men efter at have kigget lidt i Når små børn sørger og Om sorg – Handleplan, bliver jeg inspireret til at arbejde mere med Noras frygt for at miste.
Sorgen over at have et alvorligt sygt familiemedlem sidder i alle raske pårørende – herunder jo også søskende. Og Nora sørger uden tvivl (lige som jeg selv) over sygdoms-årene herhjemme. Selvom hun ikke har mistet sin lillesøster Ella, har hun mistet en del af sin barndom.
[...] Projekt Om Sorg har pakkeløsninger til både personale og børn, som kan hjælpe med til, at der bliver taget fat på snakken. Jeg har kigget i et par af deres kompendier, og de er lige til at gå til og meget inspirerende. Uden at være tilhænger af, at børn skal dvæle i sygdom og død, er jeg sikker på, at tavshed gør ondt og ikke er godt for nogen. Især ikke den stakkels pige, hvis nye venner påstår, at hun lyver, når hun fortæller om sin lillesøsters stråle-tatoveringer på kroppen. Og det er de voksnes ansvar at få hendes venner må ud af deres uvidenhed og hende ud af sin ensomhed. [...]
Åhh, ja. De stakkels søskende. De betaler en høj pris.
Men med kærlighed, masser af kram, snak om forløbet i børnehøjde, og så lidt mere kærlighed, så har vi fået Sebastian over på den anden side. Det skal nok også lykkes for Nora.