Grønne børnefingre

To familie-traditioner – to plantedage.

Farmor kom igen i år med læggekartofler til gårdhaven. Denne gang fik tøserne en kartoffelkrukke hver, da lillesøster nu er blevet stor (og rask) nok; Ella fik af sorten Sava og Nora Ditta. Dem plantede de i går under stor koncentration omme ved krydderurterne.

I dag er så forårets første hedebølge over os, og vi er dem, der er daffet til sommerhusland! Vi tre piger giver Anders en velfortjent afslapning i skuret  og ta’r et smut på planteskole. Indflytningsgaven fra vores skønne naboer sidste år – en smuk og rustik kapilærkasse i pileflet – skal igen i år forsynes med tomater. Planteskole er én af de få butikker, immunsvæklinge kan komme i, da det jo foregår udendørs. Ungerne kunne slet ikke komme sig over fællesoplevelsen. Og jeg bliver helt varm indeni.

Nu kommer nabo-Ditte med havehansker og  opbindersnor – så må vi hellere komme i gang. Skænker os først en lille hylde-brus. Nåede nemlig lige omkring posthuset på vej hertil og fik vores nye Akvia-danskvandsmaskine med :-)

3 kommentarer
  1. Et skur i lyngen | Kemoland says: 25. juli 201222:46

    [...] Pigernes tomatplanter går amok – godt jeg huskede at vande, inden jeg tog hjem i går. [...]

  2. Tilbage i lyngen | Kemoland says: 25. juli 201222:45

    [...] bydes velkommen af tre tårnhøje tomatplanter (nu med tomater på!) og sender en kærlig tanke til vores søde naboer, der kigger efter [...]

  3. Farmoren says: 9. juni 201220:36

    Åh, hvor kært, tøser!!

Kommenter indlægget