Haps!

Det kan godt være, at den har holdt poterne fra husets inventar som aftalt, men da musen for lidt siden spankulerede rundt på køkkenbordet, mens den tog for sig af kirsebær og prinsesse-muffins fra dagens gæstebud lige for næsen af os!!!, fik jeg altså nok:

Smæk! Klipr, klapr, klipr, klapr!

Ush, at de der fælder ikke altid dræber med det samme. Godt man har boet på landet i sin ungdom og sat en skovl parat …

Prinsesse-muffins (til 16 stk): 2 æg, 3 dl sukker, 3 dl hvedemel, 1 dl mælk, 1 tsk bagepulver, 100 g smør, mos af 1/2 banan, flormelis + frugtfarve til glasur.

Pisk æg og sukker til det skummer. Smelt smørret og rør det i æggene sammen med mel, mælk, bagepulver og bananmos. Læg papirforme i muffinsformene og put dejen i med to skeer (formene skal være halvfulde). Bag kagerne ved 180 grader i ca 20 min. Rør flormelis med lidt kogende vand og frugtfarve. Afkøl kagerne og pynt med glasur og krymmel.

Tak til dig Oi, for lækre kager & børnevenlig opskrift!

Og farvel til dig Mr. Skurmus!

1 kommentar
  1. Føj, blev der sagt! | Kemoland says: 24. maj 201412:12

    [...] jeg, der var i bange for, at den lille uskyldige mus i Sommerskuret var en rotte. Ha! dyrnaturudelivuh! om De første lange år i Kemoland blev [...]

Kommenter indlægget