Pigernes brombærhøst

Årets første brombær.

Ella slendrer rundt på terrassen efter en vellykket men trættende første børnehavedag. Hænger selv på en havestol med long coffee og boligblad.

Husker en hin sommer for snart mange år siden, hvor Nora kom til at sluge et grønt et af slagsen, som satte sig fast i halsen. Den oplevelse ønsker jeg ikke gentaget, og holder lige et ekstra øje med Ella – dog lidt på afstand.

Skulle lige passe, at ungen bliver kvalt i køkkenhaven, netop som hun har kæmpet sig igennem kræften …

1 kommentar
  1. Susan says: 20. august 201208:56

    Åh gud endnu en situation jeg kan nikke genkendende til ;O)
    Vi var på familieweekend med foreningen, jeg ved ALTID hvor mine børn er!!! Men det glippede et kort øjeblik lørdag aften, lige pludselig var hun væk, og jeg gik i panik, andre løb også rundt og ledte efter hende, så langt kunne hun da ikke være nået med vinkristinben og skinner!!!
    Der fløj de samme tanker igennem mit hoved som i dit, nu havde hun lige overlevet en sygdom og kemo ogå var hun helt sikkert faldet i en sø og druknet!!! Meeeen hun var da bare gået på legepladsen med nogen andre børn, vi havde jo bare en aftale om at man altid siger hvor man er!!! :O)

Kommenter indlægget