Jubiii!
Sygeplejerske i røret: “Prøverne fra Seruminstituttet er fine, skulle jeg hilse og sige fra lægen – jeg kan ikke give jer alle tallene, men han var i hvert fald tilfreds, og I skal bare fortsætte efter planen!”
Jeg spørger febrilsk ind til sygeplejerskens besked: “Hvilken plan? Altså børnehaveindkøringen, eller hvad? Alt er tiptop, og hun er dækket med alle vaccinerne, hun har fået, fra nu af, er det rigtigt forstået? Altså både di, tri, klip, klop, klap, eller hvad de nu hedder???”
Hun gentager, at planen følges, og jeg konkluderer i en glædesrus, at vi er ude. Jeg kysser min lille Ella Puttegris.
For alvor færdig med isolationen efter mere end 2 1/2 år i fængsel.
Endelig fri!!!
Desværre ser det ud til at Ella mener, at et kendt “fængsel” er bedre end en ukendt frihed. Håber, hun med tiden lærer at bruge sin nye frihed. Hun havde jo kontrollen over sit trygge fængsel – og dets beboere : – )
Nu har jeg fire raske – og helt vidunderlige – børnebørn.
Hvad kan en mormor dog ønske sig mere?
Tillykke, tillykke – hvor er det dejligt. Så kommer den svære proces at give slip. Og hverdagen og normaliteten det er sgu også en gråzone… <3