Et kram
Min Tine kom forbi i forgårs – hentede hende på stationen. Vi havde ikke set hinanden siden lægernes mega-monster-møg-dårlige nyheder sidste tirsdag og nåede lige en kaffe/sludder inden Nora-afhentning og lasagne-bagning.
Over de seneste dage er gaver & kærlige hilsner strømmet til vores lille dobbelthus. Min gamle barndomsveninde kom heller ikke tomhændet men bragte en vidunderlig Mansted poncho i lige mine farver!
Et kram kaldte hun den – så kan jeg blive omfavnet, når som helst, jeg har brug for det!
Caro ti! Du har vist fået rigeligt Kemoland for det næste lange stykke tid – vent du med at læse i dit eksemplar
Tak kære Dorte for de sidste to døgn. Det er dejligt at mærke den varme og omsorg som møder jer fra så mange i jeres omgivelser. Også tak for tilliden og overskuddet til at have mig så tæt på sorgen, frustrationerne og angsten – og lille, brave, men syge Ella. Tak for stunder over Hama perler, kaffe og vin, Noras sjove, pudseløjelige fortællinger og glæde over at vise sin skole frem. Tak til Anders – få nu sovet 2 timer i timen imellem alle jeres timelige kemo-bleskift døgnet rundt. Tak til dig Dorte for din styrke, din sårbarhed, dine tårer. I er en fantastisk familie. Og husk din søvn, kære. Søvn heler og giver styrke som I alle har brug for. <3