En orlovsdag i december
Ellas feber er faldet her til aften. Hun ligger og klynker lidt her ved siden af mig – drømmer vist noget farligt. Det har også været en begivenhedsrig dag, for hele familien var inviteret til Farmors fødselsdagsselskab, og Ella fik bevilget lille orlov i dagens anledning. Hvis hun returnerede til sengestuen senest kl. 20. Nora & Far planlagde overnatning hos bedsterne.
Rar dag – dyttede frejdigt i hornet, da Ella og jeg satte kurs mod Riget.
“Min Faaaaar”, græd Ella, “jeg vil se min Far igen!”
Hun tiggede mig om at vende bilen og tage ham og Nora med. Forsøgte at trøste, mens jeg spejdede efter tilkørslen til motorvejen. Kørte forkert = omvej tværs gennem byen. Først da jeg holdt ind i rabatten og fiskede Moster Lines Playmobil-kalender-prinsesse frem fra bagagerummet, faldt hun til ro.
Sådan har Ella aldrig før reageret ved indlæggelse. Minder om adskillelses-sorgen efter aflevering i børnehaven (de få uger, hun nåede at gå der). Hvor gør det ondt. Hun ønsker jo bare en samlet familie. Ligesom jeg.
[...] Moster Lines fremragende julekalender er 3/4 af familien Kemoland gået i shoppe-mode, og seneste køb (efter det gigantiske lyserøde [...]
stakkels lille pige , så meget hun skal gennemgår, Det må være frygtelig hårdt for alle at være vidne til , heldog lykke til
Godt at se jer – godt at se jer alle sammen på ét sted – på samme tid ( ref. Ellas tårer ). Godt at I to voksne fik tid til at kigge hinanden lidt i øjnene og dermed få styr på vigtige aftaler og få – ditto papirer og ansøgninger sendt af sted. En sjældenhed ………. det kan kun blive bedre i fremtiden.
Det gør mig ondt at høre, hvor svært det er for jer alle at være adskilt. Hjælper det lidt, hvis jeg fortæller, at tiden heler og at man i små skridt får sit ganske almindelige familieliv tilbage.
Det bedste ønsker fra Elisabeth