Årets sidste kemo-kvalme
“Lad nu Ella være, Nora – hun har det jo skidt. Kan du ikke se det?”
Stakkels Storesøster. Jublede da jeg hentede hende fra SFO med beskeden at Lillesøster endelig var udskrevet igen. Men Ella lå hele aftenen på køkkenets daybed og rystede, mens Nora forsøgte at komme i kontakt med hende via alt fra avanceret akrobatik-opvisning til drillerier. Imidlertid uden held. Hun blev shippet tidligt i seng: “Godnat, Nora, klokken er mange!” Der var bare ikke plads til Nora i familien i aftes, for bekymringen voksede time for time. Skulle vi indlægge Ella igen, eller var det bare kemo-bivirkninger?
Bvadr! Sprut! Kort før sengetid væltede det pludselig ud fra begge ender. Men efter en god gang opkast og tyndskid kvikkede hun lidt op igen og kunne sågar smile. Lidt saftevand, en kvalmestillende Vogalene – og godnat med hende også.
Natten bød på yderligere to opkasterier og seks skideture. På trods af at Anders tog vagten med Kemopige, er jeg halvdød her til morgen. Noras madpakke gør mig dårlig, og hendes hår er umuligt at rede ud. Finder det eneste rene par strømpebukser i skabet og en sommerkjole. Den må gå an med en varm bluse under. Så er det afgang – skoleklokken ringer om et kvarter. Åh nej: Lille gave til klassens nisse-leg. Øh .. Pebernødder??? “Aj Mor, det giver de allesammen!” Fremtryller en stribet slikkepind og binder en sløjfe omkring. Den godtages.
Ringer til Riget og aftaler at se dagen an. Mon ikke hun retter sig og kan blive hjemme? Nu tilbage i seng. Slumrer hen efter en lille kaffe med armen om Ella, der har svinet samtlige kemohuer til og nu – som Storesøster – er gået i sommer-mode.
Hun kaster op igen og bestiller en julefilm med Malle Mus.
[...] – men langt fra glemt – tid. Med kræft, kemo, kvalme. Dag ud og dag ind. Husker Ella i sengen forrige vinter. Med blomstret sommerhat. Alle mine hjemmesyede kalotter var brækket til, men Skaldepande frøs om [...]
Ved ikke om jeg skal græde eller grine – så meget virker bekendt! Har ALL dreng på 6 og vil straks indføre konceptet med en ‘day-bed’ i køkken-alrum og stue. Og hvor er det også bekendt med de oversete søskende – vi har heldigvis også gode bedsteforældre tæt på. Al mulig held og lykke til jer!!
Har I nogen der kan komme og vaske tøj og støtte? Jeg er rask igen, hvis der er brug for hjælp. Thomas skal ha pigerne fra imorgen. Så sig til, så kommer jeg. Kram til jer alle.
Åh ja Dorte…det er sørme svært at være søster/bror til sygt/kemoramt barn. Kan huske hvordan Emil prøvede at spille fransk klovn når Sarah var dårlig, han ville bare have et lille bitte smil fra hende, og han gør det sørme stadigvæk, nu kan Sarah heldigvis bedre kapere det, men det er heller ikke nemt for dem. Håber at Ella snart er ovenpå igen og at i får en fredelig jul.
Mormor rykker ud og hygger sig med Nora i morgen – hvad enten I er hjemme eller på Riget.
Så kan hun vise mig alle sine flotte kunster – det glæder jeg mig til
Kærlig hilsen fra mor/mormor/Inge.
Årh det lille pus…håber maven går i orden så i kan blive hjemme med resten af familien..knus