Hvede – til mus & brød

Skolepige afleveret, sengen kalder. I stedet hopper jeg i bad og sætter kaffe over. I dag vil jeg nemlig sy.

For et par år siden fik pigerne hver en varmemus, som blev meget flittigt brugt. Begge er nu slidt op, og vi savner dem.

En varmemus er en trekantet stofpose med påsyede knappe-øjne, ører og snude i 90-graders-spidsen og hale-strop i modsatte ende (hypotenusen). Fyldet er hvedekerner.

Hele molevitten opvarmes i mikroovn, og ud over at dufte himmelsk, så holder de fusserne lune under dynen. Også gode over øm nakke/skulder.

Giver det overhovedet mening??? Vender tilbage med billede senere – måske en julegaveidé?

Må forresten lige se, om ikke jeg lige får husket at smutte forbi genbo-konen efter opskriften på det helt vidunderlige lille lune brød, hun kom over med forleden. Det blev guffet med Svigerne til kaffen med smør og ost. Mums!

2 kommentarer
  1. Varmemus | Kemoland says: 17. december 201214:12

    [...] mig til at overraske Nora med, at jeg har lavet en ny varmemus til [...]

  2. Farmor & Farfar says: 17. december 201211:50

    Ærgerligt man ikke har ( plads til ) en mikrobølgeovn :) . Sender en kærlig tanke til farfarens eks-kollega Inger fra Solrød, der kom med de første varmemus til pigerne for snart tre år siden.

Kommenter indlægget