Dag minus 7

I morgen må jeg derind. Ind til de koldt oplyste gange. Ind til min lille Mus.

Over tre år er gået med sygdom. Livstruende sygdom. Vi valgte dengang hospitalet som redningsplanke, og også denne gang sætter vi vores lid til den kvalmende kemo. Men for mit vedkommende skete det først i går aftes efter en dag i tænksomhed. Da jeg modtog et foto af min alvorligt syge men frejdige Ella-pige med gulerod & iPad på transplantationsafsnittet stod det soleklart, at:

Jovist er også jeg klar til at kæmpe en sidste kamp!

Men så har de næste par måneder dæleme også at leve op til mine forventninger. For jeg kører på pumperne her. Der er ikke meget energi tilbage i den gamle sekretatiatschef, kan man vist roligt sige. Selv de mindste hverdagsopgaver er blevet komplet uoverskuelige:

Det krævede stor pædagogisk tilgang og tålmodighed fra Amandas side at guide mig igennem en så simpel sag som sortering af gammelt børnetøj forleden. Jeg udskyder min latte, hvis espressomaskinen er løbet tør for bønner eller vand. Spiser Nora af med toast i stedet for havregryn til morgen, hvis mælkekartonen er tom.

Det eneste jeg orker pt. er en tur i sommerskuret eller en stund med hækletøjet i stuen – vind i håret eller krea i hånden. Intet mere.

Og i morgen er der vagtskifte.

Pis.

3 kommentarer
  1. Lone Nielsen says: 31. januar 201310:28

    Hej Dorte. Har fulgt med på sidelinjen længe, men syntes nu jeg vil smide en kommentar. Er selv Pt som 41 årig igennem behandling for brystkræft, så jeg ved lidt af hvad i går igennem :-( Mit forløb har dog “kun” varet 5.5 måned….men bare tanken om at I har levet med sygdom 3 år virker fuldstænding uoverskueligt. Kan godt forstå at ressourcerne er ved at være opbrugte….det er sgu godtnok også en sindsyg sej kamp i er igennem. Så sender jeres lille familie alle positive tanker, og selvfølgelig klarer I også de næste seje måneder….det skal I jo. Krydser alt hvad krydses kan, for at Ella også skal få lov til at få et liv uden sygdom. Der er sgu ingen der fortjener det som i går igennem…Stor knus Lone

  2. Dorte says: 29. januar 201321:06

    Dejligt du fandt herind, Marlene. Tak for sludderen – og ikke mindst din kærlige interesse for vores familie :-) Ha’ en rar aften!

  3. Marlene Bøgen (Nannas mor fra svømning) says: 29. januar 201320:33

    Det rørte mig dybt, da vi talte sammen i dag. Men endnu mere efter at læst på jeres hjemmeside. Jeg ønsker dig og din familie al held, lykke og positive tanker. Mange hilsner fra Marlene

Kommenter indlægget