Dag minus 2
To hjemmegående mødre slapper af med laptoppen. Chatter. De bor i hver deres by og kender ikke hinanden særligt godt, men snakken falder naturligt, for én altagørende ting har de til fælles:
Angsten for at miste det kæreste, de har.
Den ene er bange for knoglemarvstransplantation tirsdag – den anden for scanningssvar fredag. Dét bringer dem sammen i en halv times tid, hvor de får vendt alt fra bøger, fritidshuse, konfirmationsfester, børn til parforhold. Og kræft.
For midt i al ondskaben mod vores børn har vi fået en gave; et ganske særligt bånd, som – uanset forskellighed – knytter os tæt sammen.
Alle os Cancer Moms.
Årh, det gør ondt at se.
Tusindvis og atter tusindvis af tanker til jer!
Kh. Louise
Åh stakkels Ella! Håber virkelig det bedste for jer og Ella. Kh Mette som ikke kender jer, men I er alligevel meget i mine tanker
Nårh lille Ella. Der er mange, der holder dig? Skal du stikkes? Nej. Det kan ikke “bare” være det. Det er du helt sikkert monster-sej til. Efter alt hvad du har været igennem. Hvor gør det ondt at se. Kom så din lille fighter. Hepper. En trilliard. På dig og dine. Kram og tanker.