Eventyr

“Der var engang to søstre”, hvisker jeg gennem masken. Ella famler efter apparatet og trykker et ekstra skud morfin ind i venen.

“De boede i et lille dobbelthus i en hyggelig by”, fortsætter jeg og kigger ind i et par alt for klare øjne med et fjernt blik. “En morgen vågnede Lillesøster ved at fuglene sang unden for vinduet. Sikke en dejlig dag, tænkte hun, jeg må hellere vække Storesøster, for i dag skal vi jo på tur!” Holder en pause og aer en lille sonde-befængt kind. Hvor er det dog godt at se hende igen!

“Hvor skulle de hen, Mor?”, snøvler Ella.

Historien fortsætter, og mens jeg masserer et par tynde lår under dynen pakker familien køletasken og kører  et smut til deres helt eget frodige ferieparadis ved vandet: Deres dejlige lille sommerskur.

“Her hopper de på trampolin, gynger, bygger hule, fisker i åen bag annekset, daser i hængekøjen og besøger naboerne på den anden side af den lille skov. De byder på kølig hvidvin og saft.”

Ella klynker og rejser sig rystende op på albuerne. Hun fatter brækposen og kaster en omgang grønt galde og rødt frisk blod op. Vi pauser fortællingen og fikser nu måsen, der pludselig sejler rundt i flydende sort bæ.

Godt så:

“Når eftermiddagssolen forgylder birkene, slendrer de til stranden og hopper ud i bølgen på den riflede sandbund. Det er godt, de har husket en spand, for så kan de lave et højt sandslot. Det skal pyntes med muslingeskaller. Flot. Nu kan det da også godt være, at de skal se at vende næsen hjemad igen. Op i trækvognen og adsted. På vejen køber de en is.”

“Med ekstra guf, Trulle – lyder det ikke lækkert?”, tilføjer jeg.

Men Ella er faldet i søvn. Jeg putter hendes små kølige arme ind under dynen, afmonterer mundbind/handsker og fatter strikketøjet; gammelrosa uld-pulsvarmere med falske snoninger.

Kan nok godt nå et par pinde inden trombocytterne sættes op …

6 kommentarer
  1. Benedikte says: 16. februar 201321:05

    Jeg sidder her og græder som pisket, når jeg nu endnu engang lægger vejen forbi din side. Vi beder for jer, mine piger og jeg, hver dag. Måtte velsignelse, kærlighed og lys blive jer tusindfold til del. De største og lyseste tanker her et sted fra Vestsjælland – hvor jeg i øvrigt idag så en erantis i haven – og besluttede at den er et tegn på ikke kun en ny begyndelse i årscyklus-forstand, men også på en ny begyndelse for Ella og for jer allesammen

  2. Farmor says: 13. februar 201322:18

    I sandhed eventyrligt: Det varmer at se alle de mennesker, der tænker på Ella og sammen med os ”hepper” på hende. Både hendes nærmere og fjernere familie – her på Sjælland, på Fyn og i Jylland og families familie, families venner og venners venner følger hendes færden. Vi ved eller kan se, at der er enkelte, der følger med også uden for Danmarks grænser – bl.a. i Norge, Sverige, Tyskland, Belgien, Rumænien og vistnok også Luxemburg. Der tændes lys for hende i Kölner Dom og uden for Europa, bliver der bedt for hende i Tibet, i USA og i Alberta på den canadiske prærie. Tak for alle gode hilsner og hver en dybfølt bøn. Vi tror og håber, de mange gode ønsker vil bære Ella igennem.

  3. Inge says: 13. februar 201320:23

    Eventyr er gjort af et fortryllende stof og har noget vigigt og universelt i sig. Der findes mange sandheder i eventyrere og de kan bruges i mange sammenhænge. Man kan sige noget dybt og ærligt med eventyr. Og det er en fantastisk måde at få børn til at åbne op på. Bruger det selv mange gange med mine børn i både svære og mindre svære situationer. Med historier kan man nå langt. Og jeg er sikker på at Ella finder støtte og styrke i dine eventyr. Eventyr fortalt af en mor får en særlig styrke. Bliv ved Dorte. Knus herfra

  4. Stine says: 13. februar 201317:52

    Du skriver så fint…jeg får helt gåsehud <3

  5. Mor says: 13. februar 201305:13

    Kæreste Dodde – det har været hårdt at se din voldsomme længsel efter at være hos lille Ellamusen og høre hende sige, at hun jo er så glad for sin far – men nu bare SÅ gerne vil have
    sin mor derind hos sig og savner Nora. Jeres elskede lille datter vil jo bare så gerne have,
    at I alle skal være sammen igen. Så fortsæt med dine dejlige eventyr til det lille pus – en dag
    bliver de til virkelighed – min egen datter.

  6. Maja says: 12. februar 201322:22

    Håber gensynet med Ella giver kræfter til at støtte hende i dette rædselsfulde forløb. Tænker på jer og sender jer energi og mange tanker. Knus

Kommenter indlægget