[...] Ella dør, Ella lever, Ella dør, Ella lever … [...]

Og jeg sidder her og græder med i mens jeg våger over min søn på 4 år på samme måde som dig. Han er også i koma efter et langt og opslidende behandlingsforløb. Jeg ved ikke om han overlever eller dør og jeg føler med dig af hele mit hjerte. Jeg ved desværre alt for godt hvordan det er at være i dette ekstensielle helvede af tilstande af håb, sorg og glæde.

Vi er fanget totalt hjælpeløse på disse hospitaler, hvis lugt af sprit og død kan få mig til at kaste op på dårlige dage og ignorere på de gode dage. Dette hospitalshelvede….

Jeg håber sådan for dig, familien og Ella, at hun vågner op, når erantis og vintergækker kommer i løbet af de næste uger.

Det er mit eneste håb, når jeg lægger min hånd på min lille søns kind, hvor tuben stikker ud af munden. Erantis og vintergækker, min dreng. Vi ses.

“Du, som fra skyen smiler hist,
min Herre, frelser, Jesus Krist,
lær mig at tvinge sorgen
Sving for mig håbets grønne flag,
langfredag var en bitter dag,
men skøn var påskemorgen.”

Salmebogen nr. 537

Du er en helt unik og ufattelig stærk person. Jeg tror på Gud holder øje med dig og at Ella bestemt ikke er i hans blinde øje. Men måske har alt det sku’ til for, at du ved dine skriverier, styrke og tanker, har kunne hjælpe så mange andre mennesker i deres “kamp”. Sygdom kan virke uretfærdigt, men er måske et middel til at opnå noget bedre i sidste ende. Guds veje er uransaglige. Jeg beder for lille Ella og fra bunden af mit hjerte, håber jeg snart hun kan danse i solens lys, når den snart kommer… Aldrig mist troen og håbet! Sussie

En mor – et menneske kan holde til det mest utrolige når det skal.
Jeres prøvelser har stået på i lang tid, men når håbet er der er der også grund til at holde ud.
Jeg håber at Ella snart har kræfter til at trække sit vejr uden hjælp fra maskiner, så I alle kan få det bedre og sammen begynde at turde tro på fremtiden.
Hold ud og giv varme og kærlighed til Ella og hinanden, det er det der kan hjælp jer igennem.

Sender jer styrke, god energi, og alt den varme jeg kan… Gid jeg kunne aflaste jer, bare en lille stund – Nu skal I sgu ikke mere igennem… Ønsker jer inderligt, god bedring med Ellamusen. Gid foråret snart kommer til jer. Tanker fra Diana

Kæreste Dorte. Hvor må du være træt i krop og sjæl. Kan godt forstå du græd… Du klarer den, for det gør en mor. Jeg synes du er den sejeste og mest omsorgsfulde mor lille Ella og Nora kunne have. Jeg følger dig dagligt på din blok, og føler så inderligt med dig. De sidste dage har jeg næsten ikke kunnet få jeres lille familie ud af mit hoved. Hun skal klare den lille Ella. Hun er en fighter, og vi er mange der hepper på hende!
De varmeste tanker fra en mor til tre små trolde-piger.

Alle kan få brug for en tudetur, og hvis ikke netop du skulle have brug for det, så ville du ikke være den fantastiske mor som jeg er sikker på, at du er.

Uha da, hvor er det strengt Styrke, mod og håb herfra – sommeren ligger gemt et sted. Den skal nok komme

Kæreste Dorte… Det er godt at få afløb for tårerne, og musik kan på besynderlig vis nedbryde de fleste parader -men jeg lover dig, du går ikke i tusind stykker så længe dine unger har brug for dig! Når de er styret sikkert igennem og der igen bliver plads til dig, kan det godt være du går i stykker -men du bliver samlet op -og samlet- igen, og lever videre med et forstærket mix af sårbarhed og styrke… Fik Ella lov at være vågen?
Jeg sender tusindvis af positive energier jeres vej…

Jeg hører til dem, som hidtil har fulgt med på sidelinien. (Gammel skoleveninde til Marion, farmors søster.)
Du går ikke i stykker, selv om det lige nu føles sådan. Du bliver ved, så længe lille Ella har brug for dig. – Og det har hun forhåbentlig i mange år endnu.
Men selvfølgelig har du brug for alle dem, der støtter op omkring dig, og det lyder til, at også de holder ud med dig. Støt dig til dem, når de tilbyder dig det.
Der er noget ved musikken, som er så direkte, at alle forsvarsværkerne ligesom bliver omgået. Lille Idas stemme er endda så barnlig og ikke-professionel, at man bliver helt forsvarsløs…. Og så i den svenske sommer, så lys og let og fuld af blomster – og samtidig sårbar ligesom pigen…
Jeg tror at musikerne er lige så professionelle som alle de andre på Riget. Den banale – og grumme sandhed er, at det trods alt er godt at græde… At du er stærk alligevel, det vidner dine fine, ærlige og poetiske skriverier om.
Der er nogle som gør, hvad der skal gøres, og nogle, som græder med dig – og håber på Ella-sommer!

Jeg kan faktisk ikke skrive andet end, det forstår jeg godt. Det er så intenst svært at rumme de udsving. Hjertekram Tine