I tiden efter Ellas diagnose, kunne vi simpelthen ikke få nok info om hendes sygdom. Vi ledte med lys og lygte efter livsberetninger fra andre familier i tilsvarende situationer, nyeste forskning inden for kræft og tips til, hvordan vi kunne støtte vores store pige Nora i at komme nogenlunde helskindet igennem tiden med en indlagt lillesøster.

Efter et kræftforløb forsvinder den hårdt tilegnede viden ofte med patienterne, og det er ærgerligt. Derfor nedenstående liste på omtrent 130 links, som  er stykket sammen over en periode på +fem år.

Listen er henvendt til alle, der savner info om alvorlig sygdom hos børn – men måske primært til dig, der lige nu selv står med et kræftramt barn. Masser af knus & styrke jeres vej <3

NB. Har du input til listen, er du velkommen til at sende en kommentar.