Arkiv
Tag "adspredelse"

Samle/bytte-mani igen igen. Denne gang med Disney som tema. Mmmm – bringer rare minder om skøn Pariser-tur i foråret.

Ella lokkede i sidste uge Far til at købe sig en samlemappe i vores lokale dagligvarebutik. Og han var ikke svær at overtale; alle bidrag til bevaring af den gode stemning under sidste-øjebliks-indkøbene i ulvetimen er yderst kærkomne.

Nora hoppede med på bølgen og erhvervede sig en tilsvarende. Argh! Nu skal vi skaffe pakker til hele TO kollektioner … Og vi er sent ude. Som sædvanlig. Kampagnen slutter nemlig om føje tid. Man behøver naturligvis ikke partout at opbygge komplette samlinger, men det kunne være rart for begge piger at have lidt at bytte med i klasserne. Øjensynlig den store dille pt. Især i 0.a.

Hvilket bringer mig videre til lille forespørgsel fra tøzerne: Der skulle vel ikke (endnu en gang) være læsere på linjen med et par kort til overs? Vi betaler selvfølgelig evt. porto :-)