Arkiv
Tag "hygge"

Udpluk af året der gik. I sider.

Sorglitteratur og sick lit har fyldt en del mere end sidst – men jeg befinder mig vel også i en slags sorgproces? Selv om Ella jo endte med at blive hos os, er der årevis af tab på så mange andre fronter. Finder derfor en underlig trøst i at læse livsberetninger fra mennesker i krise. Dem, der har mistet eller selv rammes af sygdom. Ind i mellem har der også været behov for lidt krimi, drama eller individuationsfortælling. Og så er der naturligvis et hav af børnebøger – for begge vores tøzer elsker intime læse/hyggestunder i sofaen.

Overvejer at kaste mig over enten Hvor intet bryder vinden (Leonora Christina Skov), Fjer (Ursula Scavenius), Shantaram (Gregory David Roberts) eller en af Ida Jessens romaner som den næste.

Hvad har I mon liggende på natbordet lige nu? Andre gode litteratur-forslag til den søde juletid?

Shattered Silence (Melissa Jesperson)

Jeg er bidt af en gal serial killer, og det ved Anders, der fluks forærede mig bogen, da den udkom. Denne selvbiografi giver en sjælden vinkel på forbryderens pårørende, som man normalt ikke skænker en tanke. Den nu voksne datter til “Happy Face” har skrevet en fin fortælling – omend ikke voldsomt dybsindig – med et par interessante reflektioner om en mørk og helt forkert barndom. Jeg oplever dog en hel del ret så tydelige skift i sprogstilen, og manuskriptet virker således uhomogent og sandsynligvis stykket sammen af flere personers skriverier. Hm.

Godnathistorier (Felicita Kuhns)

“Til Dorte fra Tante Lilli” står der på indersiden med rød tush. Barndommens lugte og lyde står helt klart, når jeg læser denne op for Ella. Felicitas Kuhns retro-tegninger og de meget korte og spøjse historier. Moraliserende så vandet driver. Jeg tror min søster har bind to. Må høre hende ad …

Tante Brun, Tante Grøn og Tante Lilla (Elsa Beskow)

Vi har et puslespil med forfatterens fantastiske streg. Sådan et sjovt et af slagsen, der er trykt på et sæt terninger, så der er i alt seks stks at samle. Denne klassiske billedbog tror jeg var en dåbsgave til ældstepigen, og som så meget andet er nu også denne arvet af Ella, der med fryd hører om livet hos tre tanter og to forældreløse børn i midten af 1800-tallet.

Der var engang en grøftekant (Birgit Erup)

Jeg er bare helt opslugt af alle Fritz Baumgartens detaljerede illustrationer af bryllupsforberedelser og kaffeslaberads i grøftekanten. Denne 70′er-sag er simpelthen guf for os med hang til eventyrlige dyre/alfe-universer. Efterhånden er det lykkedes mig at skaffe denne dejlige krible-krable-serie Lademann-fortryllerier og flere af forlagsaktieselskabets andre børnetitler. Det er sgu’ livskvalitet at læse gennembearbejdede bøger med sine unger – kontra den uforståelige mængde ripoff-skrald, der findes på markedet nu om stunder. Nå, så kom det ud.

Om mørke (Josefine Klougart)

Ok, her er jeg virkelig blevet fan. Mere brusende stream of conscieness end tidligere oplevet. Sejlede med og kom i havn på blot en eftermiddag. Unik prosa om mørket i os, omkring os. Halvtomme sider, transparant mellemlægspapir med kalkeringer efterfulgt af drømmende billeder – næsten lyd. Forærede et eksemplar til min mor, der efterfølgende kun havde én kommentar: “Er dette en roman? Lige her kan jeg godt mærke, at jeg er blevet gammel …” Hvilket ellers er meget sjældne ord i munden på den friske og frejdige 82-årige.

Stalker (Lars Kepler)

Uh, det her er min store frygt ved at overnatte i Sommerskuret alene. Der er ingen gardiner, så man kan ikke med sikkerhed vide, hvem, der står og lurer ind på den anden side af spejlbilledet. Femte – og helt ok – bind i hr. og fru “Kepler”s spooky serie.

Karlas Kabale (Renée Toft Simonsen)

Den er altså sød. Og det synes Nora også. Hyggelig læsning om en sammenbragt familie i dagens Danmark. Filmen er også kær.

Pjok & Petrine 1-10 (Kirsten Sonne Harrild)

Da Ella lå i koma på Intensiv, gik Nora i skole på Riget. En dag kom en forfatter forbi. Hun inviterede Nora til skrive/tegne-værksted, og det var en rigtig rar oplevelse for vores lille skyggebarn. Som afskedsgave fik Nora første bind i pony-serien. Først to år efter åbnede Nora bogen sammen med Mor, men her blev hun så opslugt af historien, at hun pløjede sig gennem denne og de næste ti opfølgninger. Og sådan kom hun med ét i gang med den selvstændige læsning, som vi havde ventet så længe på. Tak for losset, Kirsten!

Kioo – den lille kirkeugle (Anne Möller)

Livet går i ring. Følg en lille kirkeugle-unge, fra han lærer at fange sin egen føde, finder sit eget sted at bo, flyver fra reden, til han finder sig en mage og selv får unger. Skønne tegninger, dejlig historie. Altid spændende, hvad Ella kommer hjem med fra skolebiblioteket :-)

Fjerens rejse (Cao Wenxuan)

Kinesisk børnebog om en fjer, der leder efter sin ejermand. Enkel fortælling. Smuk illustration. Altid unikt og lækkert når Farmor handler bøger.

The Goldfinch (Donna Tartt)

Årets største læseoplevelse. Kort og godt. Sproget, historien, persongalleriet – skønt, skønt, skønt. På denne moppedreng af en roman vendte siderne sig selv. Læste morgen og aften, og om natten flettede den fantastiske fortælling sig sågar ind i mine drømme. Anbefalelsesværdig. I den grad! Og gerne på originalsproget …

Broken Habour (Tana French)

Næste bind i serien om det irske murder squad. Ret meget anderledes end den forrige Faithful Place – men stadig fint engelsk og skæve skæbner, som man kommer helt ind under huden af.

Spøgelser i Runde Tårn (Sussi Bech)

Hvor er den egentlig rigtig udmærket. Her får vi fortalt historien om, hvordan Runde Tårn blev til – samtidig med en “Find Holger”-ish spøgelsesjagt. Fedt format, der imidlertid overhovedet ikke passer ind i vores børnebibliotek. Nå, op på toppen af reolen med den. Sammen med børneatlasset. Tsk.

Der bor Hollywoodstjerner på vejen (Maria Gerhardt)

Om kræft og kærlighed. At vente på den eneste ene år efter år – og så blive ramt af en møgsygdom netop som man får scoret hende. Et unikt indblik i en kendt DJ’s vilde år i starten af 00′erne med fest på fest i København, Berlin, Reykjavik og New York. Overrasket velskrevet og ret så rørende. Suk, har lige googlet, at forfatteren har fået tilbagefald og nu er terminal. Fandens :-(

Efter Sara (Mente Ladefoged Nielsen)

Om sorg og skyld og om at lære at leve med tabet af sin datter. Hvert sekund resten af livet. Den voldsomme trafikulykke efterlader en masse spørgsmål om hvorfor og hvordan – men ellers ser jeg en uhyggeligt masse ligheder i tankerne hos de forældre, jeg kender, som har mistet ved børnekræft. Vigtig bog med udgangspunkt i tiden efter.

Iqbar Farooq og julemysteriet (Manu Sareen)

Ha! Multietnisk jul på en dansk skole – og dansk jul i en indisk familie. Der er så sandelig fart over feltet i denne 24-kapitlers julekalender/børnekrimi. Læste Nora over skulderen, da jeg senere gerne ville hjælpe hende med boganmeldelse. Onde skurke, smarte replikker. Og et sindsygt talesprog der er fuldstændigt umuligt at gengive. Skal bare læses!

Go’morgen frue (Dorte Karrebæk)

Digtsamling. Her leges med ord og billeder – hver for sig og i samspil. Fantasien i højsæde. Og så er jeg bare vild med Karrebæk. Ganske simpelt.

Den sorte violin (Ulf Stark)

Aaaaargh! Hvorfor havner den her slags bøger altid hos Ella på biblioteksturen? En fortælling om at have en alvorligt syg søster, som ligger i sengen og kukkelurer, indtil Døden kommer og banker på. Ok så – den ender godt, men for pokker hvor var den skummel. Altså …

Peter Pedal sætter drage op (Margret Rey)

Ballademageren kommer højt til vejrs i denne go’e gamle sag. Tænk engang at den første gang blev udgivet tilbage i 1958 – og stadig kan gi’ et genkendelsens smil på læben hos små frække aber rundt om i verden. Bare dejligt.

I morgen var jeg altid en løve (Arnhild Lauveng)

Anbefalet af min søster. Sikke en bog. Prøv bare at sige titlen højt – hvor syret er den lige? Så får man egentlig en meget god fornemmelse af, hvad en syg ung piges gennemlever af virkelige oplevelser og vrangforestillinger. Ofte på lukket institution. Og nu er hun ude på den anden side. Raskmeldt. Færdig slut. Tænk engang …

Tudsegraven (Gerd Rindel)

Jamen hej, nu er vi her gudhjælpemig igen. Død og ulykke. En gammel tudse, mæt af dage, lægger sig til at sove ind under et skræppeblad. I en lille piges have – hvor der heldigvis også bor alfer. For så er der da noget, der kan fjerne fokus fra de skumle samtaleemner. Jeg kan mærke, at døden fylder meget hos Ella. Og det gør den jo i og for sig også hos undertegnede. Men det er bare så hårdt at opleve min lille Mus sidde med tårer i øjnene efter læsning af en bog som denne, fordi hun pludselig mindes de børn, hun har kendt – og som bare ikke er her mere. Dér skal jeg godt nok lige have lidt ekstra overskud til putningen efterfølgende. Hvis den gode stemning skal bevares. Pyh!

Fabians feltdagbog (Charlotte Blay)

Forældrene må gerne læse med i denne bog, får vi at vide af Noras dansklærer. Og den er rigtig god, så win-win. Forfatteren har åbenbart skrevet en hel stak af børnebøger med inspiration fra sine uhyrligt mange rejser rundt om i verden. Denne fra Himalayabjergene, hvor hovedpersonen Fabian er på ekspedition med sin far, da de pludselig rammes af en lavine. Faren forsvinder, men det kirgisiske slettefolk redder Fabian, som herefter tilbringer flere uger blandt normaderne i ødemarken. Tror da lige vi skal kigge os om efter andre fra samme pen …

Lyle, Lyle Crocodile (Bernard Waber)

Charmerende børnebog om en krokodillen Lyle, der lever det magelige liv hos familien Primm. Alt ville være fryd og gammen, hvis ikke det lige var for den mavesure nabo Mr. Grumps, hvis mission er at smide dyret i Zoo – hvor det hører til. Drama!

Onno + Inni : 14 historier fra Tvedhuse (Vagn Steen)

Første bind (ud af tre) læst højt for lillesøster af storesøster. Små korte og søde hverdagshistorier om tre børn og to voksne. Forfatteren leger finurligt med sproget undervejs. Der er smagt grundigt på ordene, inden de blev til sætninger, til kapitler, til en bog. Tak til Bedstemoster Marion for anderledes børnelitteratur. Dét ka’ vi li’!

Lille sorte Sambo (Helen Bannerman)

Mon ikke de fleste kan huske denne skønne lille fortælling fra barndommen. Og fyldes med præcist samme undren, når tigrene forvandles til en klat flydende smør? (hov, der kom jeg vist lige til at afsløre slutningen …) Ella frydes; lige hendes yndlingskombi af magi og underfundighed.

Simba har altid boet hos os. Sådan føles det. Vores lille ungkat er blevet så integreret del af vores familie, at vi slet ikke tænker over, at han faktisk er nytilflytter. Jammeren stoppede allerede efter to nætter, og på tredjedagen lod han os klø sig bag ørerne.

Om et par uger – når anden og sidste vaccine samt kastration er overstået – skulle han gerne være klar til at komme udenfor på egen hånd. Spændende. Vi har købt en lille sele og tyvstartet med lidt frisk luft her i weekenden – dog uden det store held. Han skyndte sig tilbage gennem terrassedøren og ind i den trygge stue. Hvor vi fandt et par trøste-godbidder frem.

Hver nat vælger Simba en fodende at sove i – og er heldigvis god til at dele sol og vind lige mellem os alle. Selv Anders får sin del af opmærksomheden … og er faldet pladask for kræet. Hvem skulle have troet det?

Yndlingslegetøjet er en lille mus med stor busket hale, som piber, når den daskes til. Simba jagter den gerne inden sovetid under stort postyr og vilde saltomortaler. På andenpladsen kommer frynserne på vores fine gamle håndknyttede tæppe, som Mormor og Morfar i hin tid hjembragte fra deres solskinsår i Tunis. Hrmpf. Overvejer at sy dem ind på bagsiden.

Dagens program er sat i ret så faste rammer; Simba er nemlig en kat, der har styr på sagerne, må man sige. Om morgenen vågner han med sin familie og får sig en bid mad. Hvis han er heldig, har pigerne lige en lille stund til leg inden skole. Han har ingen problemer med at være alene hjemme et par timer i løbet af dagen – men er også meget begejstret for selskab.

Vores lille mis er en renlig en af slagsen: Jeg har helt glemt, hvor lang tid en kat egentlig bruger på at vaske sig. Og så har han benyttet kattebakken fra dag ét. Dygtigt! Der slumres ofte og længe i husets vindueskarme, oven på reolen eller ved siden af Mor i sofaen. Så ynder han at blive aet på den bløde grå/hvide mave, mens han ruller fra side til side og spinder højlydt. Når så tøserne kommer hjem igen, står den på mere nus, hygge og muligvis lidt godbidder inden middag.

Måske han en dag hopper op på mit skød. Det drømmer jeg om. Men selv om Simba er sin egen – og foreløbigt kun uddeler kærlighed i adstadigt tempo og i afmålte portioner – så giver bevidstheden om en ven under samme tag mig en rar og afslappende fornemmelse i hverdagen.

Hvilken gave! Et knus – og endnu et – til familien i Tisvilde <3

Samle/bytte-mani igen igen. Denne gang med Disney som tema. Mmmm – bringer rare minder om skøn Pariser-tur i foråret.

Ella lokkede i sidste uge Far til at købe sig en samlemappe i vores lokale dagligvarebutik. Og han var ikke svær at overtale; alle bidrag til bevaring af den gode stemning under sidste-øjebliks-indkøbene i ulvetimen er yderst kærkomne.

Nora hoppede med på bølgen og erhvervede sig en tilsvarende. Argh! Nu skal vi skaffe pakker til hele TO kollektioner … Og vi er sent ude. Som sædvanlig. Kampagnen slutter nemlig om føje tid. Man behøver naturligvis ikke partout at opbygge komplette samlinger, men det kunne være rart for begge piger at have lidt at bytte med i klasserne. Øjensynlig den store dille pt. Især i 0.a.

Hvilket bringer mig videre til lille forespørgsel fra tøzerne: Der skulle vel ikke (endnu en gang) være læsere på linjen med et par kort til overs? Vi betaler selvfølgelig evt. porto :-)

Smutter på hemmeligt mirabelle-rov med yngstepigen, mens vi venter på, at vores egne i Sommerskuret får modnet sig færdigt. Resulterende i over fire kilo frugter – og halvømme fingernegle.

Ella renser fem stk (og guffer ni), hvorefter hun rejser sig og går ind på værelset. “MirabEllaTudse, kommer du ikke tilbage og hjælper med resten?” “Nej tak, jeg har fået mig et nyt arbejde. Og det er at lege …”

Det er de små glæders tid. De små ønskers. Næste år på samme tid håber jeg på at have fået fingrene i en udstener. Tak. Har aldrig prøvet en sådan, men det kan kun være hurtigere …

Mirabelle-syltetøj: 1 kg mirabeller uden sten, 800 g sukker. Blandes grundigt og bages i bradepande (maks halvandet lag) under sølvpapir ved 175 grader en 20 minutters tid. Afdækkes og bages videre ved 150 grader til sukkeret er karameliseret og det meste af væsken fordampet (men ikke alt – da det stivner en hel del ved afkøling). Husk at røre undervejs. Kan koges med både rom, kanel, vanille, stjerneanis, rosmarin, kardemommekapsler, friskrevet ingefær eller kernefri chili. Vores mirabeller var dejligt kraftige i smagen, så vi valgte nu bare den plain model. Mums!

NB. Tre fordele ved at lave blomme- og mirabelsyltetøj i ovn – frem for gryde:
1. Det brænder ikke på
2. Man rører ikke så ofte og bevarer derved de større stykker
3. Væsken i bærrene fordamper lettere på grund af den store overflade

Familien Rasmussen. Et kunstværk i forandring. Væltet omkuld af livet. Genopbygget. Stykke for stykke. I ny konstellation. Anderledes. Måske skrøbeligere. Måske stærkere.

Stadig smuk. Unik.

Stensøjlerne ved Klint. Samme skæbne. Oprindeligt udtryk fejet bort af voldsomme storme. Traditionen lever dog videre. Hver gang fællesskabet lægger en brik. Ligesom vi gjorde i forgårs.

Den ene dag blikstille dukkert på vestkysten, vandmænd og isvaffel med guf galore. Den næste blæsende udflugt mod nord, varm te og hygsom udsmykning af de mange fine fund.

Altid strandvejr @ Sommerskuret.

NB. Husk klar lak over malingen, hvis stenene – som vores nye kryds & bollespil – skal ligge ude.

Ha! Så bankede jeg lige die GANZE familie i seneste brætspil, der strakte sig over hele to dage. Anders fik aldrig gang i hjulene pga. sine utallige fængselsophold, og Ella drænede pigeholdets økonomi gennem den vildeste gambling.

I tv-serien er vi nået frem til foråret 1942. Nora har indtil videre fået 17 afsnits alene-aftenstunder med Mor og Far. Uden en møvende og opmærksomhedskrævende Lillesøster ved sin side. Og vi gamle nyder gensynet, som giver anledning til fine spørgsmål undervejs. Ta’r os god tid og sætter løbende på pause.

Én ting er imidlertid gennemgang af 30′ernes depression, 40′ernes besættelse, klasseopdeling, kønsroller, religion, iværksætteri samt generel intro til datidens politiske landskab. Men da Nora indtrængende beder om forklaring til ordet “præservativautomat”, må vi anmode om en tænkepause.

Argh! Er vi virkelig kommet til den snak nu?

Lille udpluk af storpige-gaver:

  • Nedfældede barndomsminder fra Bedstemoster (læst højt ved morgenbordet til pigernes store begejstring – sikke en kærlig og personlig gave!)
  • Nye rulleskøjter (fra Ella, nu hun snuppede Noras de gamle)
  • Sphero (fra Mor & Far, som måske også har købt denne seje gadget lidt til sig selv …)
  • Vandgevær (i dækning!)
  • Stigegolf (ikke helt så nemt som man skulle tro)
  • Nyt og eksklusivt malergrej (fingrene væk, Lillesøster)
  • Akrobat-trapez med ringe (allerede installeret i Sommerskuret)

Fejret med manér; ugens tredje fest. 11 glade sidste-skoledags-piger flyver højlydt og hæsblæsende gennem gaveleg, banko og stigegolf. 4. klasse er slut, og sommeren for alvor skudt i gang. Valmuerne står højt, solen brager ned og forsølver Noras hår.

Min datter. Min kloge, sjove, skøre, skæve, helt-sin-egen, vidunderlige pige.

Veninderne spæner omkring: “Hvornår skal vi ha’ pizza?”,”Hvad skal vi efter denne her konkurrence?”, “Hvilken slags kage har I lavet?”

Pyh, bli’r helt stresset! Vores to piger har i årevis lært, at tingene sker i det tempo, de sker. Eller også sker de slet ikke. Måske er blodprøverne fine nok til en dag i sommerhus, et par timer i zoo,  en en is ved havnen. Eller ej. Er først for nylig så småt begyndt at informere om planer længere ude i fremtiden. For vi er vant til, at det hele kan falde til jorden på et splitsekund. Og den skuffelse har ungerne skullet skånes for.

Når Noras klassekammerater spørger ind til dagens program, tror jeg egentlig ikke, det er fordi, de ikke nyder nuet. De søger nok bare den klassiske forventningens glæde (skyllet ud med højdosis-kemoen tilbage i 2009) samt den gængse struktur, som vel hører en almindelig familie med fast arbejds- og institutionsliv til (blah?)

Ta’r en rask beslutning, da fødselsdagen er forbi, og printer for første gang nogensinde en sommer-kalender ud til køleskabet. Godt så: Juli og august – hvilke aktiviteter på hvilke dage? Ferie hos Farmor & Farfar, ferie hos Mormor, familiehøjskole, cirkus, forlystelsesparker, sommerhustur med dejlige venner.

Op på hesten – hep!

Og tillykke igen, MiNo, min smukke Sveske <3

Mums hvor dejligt!

Husbond har netop fikset en frisk portion ristede saltmandler, og her dufter i hele huset.

Egentlig var de beregnet som snack til ungernes madpakker i næste uge, meeen …

Ristede saltmandler (super-nem opskrift):

1/2 liter vand og 125 g salt bringes i kog. Tages af blusset og tilsættes 200 g mandler. Lad trække i 20 min. Sies og ristes herefter i ovnen på 180 grader i 10-15 minutter.