Arkiv
Tag "psyke"

Hvad gør du for at komme op derfra? Graver det dybere???

Spontan-invitation til et par dages kig ind i den meta-kognetive verden har efterladt mig undrende – og en smule i tvivl:

Er jeg mon på rette vej? Gør denne barske pilgrimsfærd overhovedet noget godt for mig? Dette mørke dyk ned i alle de frygtelige minder og følelser?

Uge efter uge?

Har jeg virkelig behov for at rydde op, se i øjnene og tømme sindet for at komme tilbage på fode? Eller skal jeg bare lære at kontrollere de grumme tanker? Tænde/slukke efter behov?

Tusind tak til Cektos-teamet for inspirerende intro til denne spritny behandlingsmetode, som netop er landet i Danmark. Hvilken gave at blive udfordret på sin tro.

At det stadig kan lade sig gøre …

Lige et bogtip mere: Fik i forgårs lejlighed til at bladre i Healing touch for Children, og – uanset om barnet er kræftramt, stresset eller bare helt almindelig, glad, frisk og velfungerende – så synes jeg godt om idéen:

Research has shown that short, simple routines of massage practiced on children can help reduce stress and tiredness, increase alertness and concentration, and help combat a wide range of ailments, including breathing problems, coughs and colds, and myriad aches and pains.

Praktiserede jo selv stille-time for Belle-baby med musik og massage ved sengetid under den lange intensivfase. Om det styrkede immunforsvaret og reducerede risikoen for psykiske senfølger, ved jeg ikke – men det gjorde hende i hvert fald salig og døsig.

Og det kom jo os begge til gavn på den korte bane! Lægger den fluks på min bogliste…

Bogen Traumer set med barnets øjne er netop udkommet på dansk:

En lettilgængelig håndbog, der giver konkrete redskaber til, hvordan professionelle, forældre og andre omsorgspersoner kan støtte børn gennem smertefulde oplevelse.

I den forbindelse holder bogens forfatter, Peter Levine, foredrag i aften, men der er udsolgt. Øv!

I stedet har jeg planer om at købe bogen, for – som en mor til dreng med knoglekræft siger – så er kræftbehandling et voldsomt traume for børn at gå igennem.

Sort & hvidt som birkestammerne på legepladsen. Sådan har jeg det indeni – sådan har vi oplevet det seneste år i vores rystede og skrøbelige lille familie.

På trods af kun få indlæggelser på Riget, har vi så sandelig fået alvoren at føle. Mistet mange dejlige børn derinde. Mistet mere af os selv – sammen og hver for sig.

Men mon ikke vi er bragt tættere på hinanden herhjemme? Oplever mere nærvær i nuet? Jeg har i hvert fald udviklet min kreativitet med syslerierne…

I går overnattede vi alle fire ude for anden gang, efter Ella blev syg. Det er en underlig følelse og ret utrygt, men det gik jo over al forventning. Men vi var trætte – faktisk så spurgte Herdis, om vi har det godt, for vi virkede lidt udkørte.

Tja, lidt udkørt er man vel altid efter et par år i Kemoland…